Faktaboks
- Latinsk navn
- Vulpecula (Vul)
- Klareste stjerne
- Anser (α Vul)
- Relativ lysstyrke
- 4,44 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 95771
- Areal
- 268 deg² (plads: 55 af 88)
- Rektascension
- 18h 57m 07s til 21h 30m 39s
- Deklination
- +19° 23' 54'' til +29° 29' 14''
- Nabostjernebilleder
- Svanen, Lyren, Herkules, Pilen, Delfinen, Pegasus
Synlighed
Stjernebilledet Ræven
Ræven er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Dets stjerner er ikke særlig iøjnefaldende, men til gengæld rummer stjernebilledet Messier 27 (M 27), også kaldet Hanteltågen, en af de smukkeste planetariske tåger. Det drejer sig om en gassky, som er blevet udstødt af en døende stjerne. Allerede med en god kikkert kan dette smukke objekt ses. For at kunne skelne hantlens greb kræves der dog et otte tommers spejlteleskop. Ved observationstræf har interesserede undertiden mulighed for at kigge gennem et 35 tommers Dobson-teleskop. Med dette professionelle instrument viser Hanteltågen sig i al sin skønhed.
Historie
Stjernebilledet blev første gang indført af Johannes Hevelius (astronom og grundlægger af månekartografien) i 1690 i hans stjerneatlas »Firmamentum Sobiescianum«. På det tidspunkt forestillede det endnu en ræv, der bar en gås i gabet. Oprindelig hed dette stjernebillede Vulpecula cum Ansere (lille ræv med gås). Gåsen er dog i århundredernes løb forsvundet fra stjernebilledet. Den klareste stjerne i stjernebilledet Ræven bærer den dag i dag navnet Anser (gås).
Omkring stjernebilledet Ræven opstod der i 1967 en helt særlig opstandelse. Den unge ph.d.-studerende Jocelyn Bell arbejdede på Mullard Radio Astronomy Observatory nær Cambridge med et helt nyt radioteleskop. Under analysen af dataene bemærkede hun et regelmæssigt tilbagevendende signal. Jocelyn Bell og hendes vejleder Antony Hewish kunne i første omgang ikke forklare dette blinkende signal og tænkte halvt i spøg på et radiosignal fra en udenjordisk civilisation. De gav uofficielt objektet betegnelsen LGM-1 (Little Green Men 1). Det viste sig dog hurtigt, at LGM-1 var en pulsar, en pulserende neutronstjerne. For den tid var denne opdagelse ikke desto mindre spektakulær. Derfor modtog Antony Hewish i 1974 nobelprisen i fysik, som han delte med Martin Ryle. Jocelyn Bell, der havde opdaget signalet, gik tomhændet derfra. LGM-1 regnes for den første opdagede pulsar og bærer i dag den officielle betegnelse PSR J1921+2153.
