Stjernebilledet Haren

Stjernebilledet Haren

Haren er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er stjernen Arneb. Navnet stammer fra det arabiske al-arnab og betyder »haren«. Takket være sit østlige nabostjernebillede Store Hund er stjernebilledet Haren let at finde på himmelhvælvingen. På sit stolte bryst bærer Store Hund nemlig himlens klareste stjerne, α Canis Majoris, som bærer det græske navn Sirius (den brændende). Sirius' lysstyrke overgås på himlen kun af solen, månen og nogle planeter. Set fra Sirius, i lige linje mod vest, ligger den klareste stjerne i stjernebilledet Haren.

Historie og mytologi

Stjernebilledet Haren hører til de 48 oprindelige stjernebilleder hos Ptolemæus, en matematiker, astronom, astrolog og geograf fra oldtiden. Gennem århundrederne blev stjernebilledet forbundet med mange myter. Araberne så i stjernebilledet Orions trone. Hos egypterne blev stjernebilledet fremstillet som guden Osiris' båd. Guden Osiris så man tidligere i stjernegruppen Orion, og syd for ham lå hans båd, i det nuværende stjernebillede Haren. To andre fabler har dog vundet indpas:

Den ene er fablen om en mynde (stjernebilledet Store Hund), der jager en hare (stjernebilledet Haren). Den skyldes, at grækerne tidligere jagede harer med mynder.

Den anden er den noget mere kendte fabel om Leros, en græsk ø i Det Ægæiske Hav. En dag tog nogen en drægtig harehun med til øen. Da der indtil da ikke havde været harer på øen, var menneskene begejstrede for dyret og begyndte at opdrætte det. Derefter bredte harerne sig meget hurtigt over hele øen og åd befolkningens afgrøder, så øens indbyggere næsten ikke havde mad tilbage. Indbyggerne fangede harerne igen og bragte dem til fastlandet. Til minde om, at man også kan få for meget af det gode, blev stjernebilledet Haren derefter sat på himmelhvælvingen.