Faktaboks
- Latinsk navn
- Virgo (Vir)
- Klareste stjerne
- Spica (α Vir)
- Relativ lysstyrke
- 0,98 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 65474
- Areal
- 1.294 deg² (plads: 2 af 88)
- Rektascension
- 11h 37m 22s til 15h 11m 25s
- Deklination
- -22° 40' 38'' til +14° 21' 38''
- Nabostjernebilleder
- Berenikes Lokker, Løven, Bægeret, Ravnen, Søslangen, Vægten, Slangen, Bjørnevogteren
Synlighed
Stjernebilledet Jomfruen
Jomfruen er et stjernebillede på den nordlige og sydlige halvkugle. Det ligger på ekliptika og hører derfor til dyrekredsens stjernebilleder. Ekliptika beskriver solens tilsyneladende bane i løbet af et år. I løbet af denne tid gennemløber solen alle dyrekredsens stjernebilleder. Fra den 16. september til den 30. oktober står solen i stjernebilledet Jomfruen. I denne periode kan stjernebilledet ikke observeres, da det står på daghimlen.
Det er det største af dyrekredsens stjernebilleder og himlens næststørste stjernebillede. Jomfruen forbindes ofte med frugtbarhedsgudinden Astarte eller retfærdighedsgudinden Astraia. Som tegn på frugtbarhed holder hun en buket aks i hånden. På den nordlige halvkugle markerer stjernebilledet efterårets begyndelse (22. eller 23. september), da solen på dette tidspunkt står i det. På den sydlige halvkugle begynder derimod foråret. På denne dato er dag og nat lige lange (jævndøgn).
Jomfruens klareste stjerne er α Virginis med det latinske navn Spica (kornaks). Den forestiller kornakset i hendes venstre hånd og hører til himlens 20 klareste stjerner. I Jomfruen ligger Virgohoben med langt over tusind galakser i omkring 54 millioner lysårs afstand.
Mytologi
Den bedst kendte af de mange myter om stjernebilledet Jomfruen stammer fra grækerne og handler om Persefone, datter af Demeter, kornets og frugtbarhedens gudinde. Zeus havde lovet Hades, underverdenens gud, at Persefone skulle blive hans hustru. Derpå bortførte Hades pigen til underverdenen. I sin sorg lod hendes mor alle planter og marker visne. Persefone havde dog spist granatæblekerner dernede og måtte derfor vende tilbage. For at menneskeheden ikke skulle sulte ihjel, indgik Zeus et kompromis: Persefone skulle fra nu af tilbringe den ene halvdel af året hos sin mor og den anden i underverdenen. Det gælder den dag i dag: Hver gang Persefone om foråret får lov at komme til sin mor, begynder alt på jorden at gro og blomstre. Når hun om efteråret igen tager afsked og vender tilbage til underverdenen, bliver det derimod gråt og trist.
Astrologisk betydning
Mennesker, der er kommet til verden mellem den 24.08. og den 23.09., er født i stjernetegnet Jomfruen. De er yderst disciplinerede og videbegærlige. At »have en god plan« hører til deres livsfilosofi. Så snart deres analyse er afsluttet, er de altid klar til indsats. Deres ordenssans gør dem dog let pedantiske.
