
Faktaboks
- Latinsk navn
- Ursa Minor (UMi)
- Klareste stjerne
- Polaris (α UMi)
- Relativ lysstyrke
- 1,97 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 11767
- Areal
- 256 deg² (plads: 56 af 88)
- Rektascension
- 0h 00m 00s til 24h 00m 00s
- Deklination
- +65° 23' 59'' til +90° 00' 00''
- Nabostjernebilleder
- Cepheus, Giraffen, Dragen
Synlighed
Stjernebilledet Lille Bjørn
Lille Bjørn er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. Stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten. Lille Bjørn ligner Karlsvognen i stjernebilledet Store Bjørn. Derfor kaldes dette stjernebillede også ofte Lille Karlsvogn. Mens Karlsvognens vognstang dog er krummet nedad, krummer dets vognstang opad.
For enden af vognstangen, eller ved Lille Bjørns hale, sidder α Ursae Minoris, bedre kendt som Polaris eller Polarstjernen. Den spiller en helt særlig rolle. På grund af sin placering næsten præcis over den geografiske nordpol står den som den eneste stjerne på den nordlige halvkugle altid på det samme sted på himlen. Den står næsten præcis over jordaksen, som jorden drejer sig om én gang på 24 timer. Polarstjernen er, ved siden af sin sydlige modpart i stjernebilledet Oktanten, den eneste stjerne, der ikke deltager i denne drejning. Allerede fønikerne sejlede efter Lille Karlsvogn, for den kredser tættere om polen end Karlsvognen og viser derfor mere præcist mod nord.
På grund af jordaksens slingren vil Polarstjernen dog ikke beholde denne særstilling for evigt. Om godt tusind år står stjernen »Errai« i stjernebilledet Cepheus nærmere himmelpolen end den nuværende polarstjerne; nærmest kommer den omkring år 4000. Og om ca. 8.000 år vil menneskene se polarstjernen i stjernen »Deneb« i stjernebilledet Svanen.
Mytologi
Kallisto var en nymfe i følget hos gudinden Artemis, jagtens gudinde. Ifølge et græsk sagn forvandlede Zeus sig en dag til Artemis for at komme tættere på Kallisto. Kallisto anede ingen uråd, indtil Zeus viste sit sande ansigt og tvang hende til at føje ham. Kallisto blev gravid og blev forvist fra følget, fordi hun havde brudt sit kyskhedsløfte over for Artemis. Da hun fødte sin søn Arkas, kunne Hera, Zeus' bedragne hustru, ikke længere holde sin jalousi tilbage. Hun kastede Kallisto til jorden og forvandlede hende til en hunbjørn. I femten år strejfede Kallisto i en hunbjørns skikkelse rundt i skoven, indtil hun en dag mødte sin søn Arkas. Men Arkas, der intet anede, forsøgte at dræbe bjørnen. Før det kunne gå endnu værre, greb Zeus ind og sendte en hvirvelvind, der bar mor og søn op på himlen. Der udødeliggjorde han Kallisto i stjernebilledet Store Bjørn. Nogle genfortællinger ser hendes søn Arkas i Lille Bjørn, de antikke stjernesagn derimod i Bjørnevogteren.
