Stjernebilledet Berenikes Lokker

Stjernebilledet Berenikes Lokker

Berenikes Lokker er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Stjernebilledets klareste stjerne er β Comae Berenices. Stjernen Diadem (α Com), hvis navn hentyder til juvelerne i håret på dronning Berenike af Egypten, er kun en anelse svagere. Den udgør hårspidsen i stjernebilledet.

Særligt værd at nævne er Coma-stjernehoben (Mel 111) og Comahoben (Abell 1656-Coma-Cluster). Mange af stjernerne i stjernebilledet Berenikes Lokker hører til den omkring 280 lysår fjerne Coma-stjernehob. Denne åbne stjernehob består af 37 enkeltstjerner og kan under optimale forhold ses med det blotte øje. Comahoben er derimod en enorm samling af over 1.000 galakser i en afstand af omkring 320 millioner lysår. På grund af afstanden kan den desværre kun observeres med et teleskop.

Historie og mytologi

I det antikke Grækenland blev dette stjernebillede først regnet til stjernebilledet Løven. Det udgjorde Løvens halespids. Som selvstændigt stjernebillede blev det første gang vist af den tyske kartograf Caspar Vopel i 1536 på hans himmelglobus, og i 1551 overtog også den nederlandske geograf og kartograf Gerardus Mercator (1512–1594) det på sin himmelglobus. Da den danske astronom Tycho Brahe lidt senere optog stjernebilledet i et af sine værker, blev det betragtet som fastlagt.

Berenike var dronning af Egypten i 200-tallet f.Kr. Hun var gift med kong Ptolemaios 3. af Egypten, hvis søster ligeledes hed Berenike. Kongens søster var gift med seleukiden Antiochos 2. Efter sin mands død blev hun indblandet i tronstridigheder og kom dermed i livsfare. Derfor bad hun sin bror, kong Ptolemaios 3., om at komme hende til hjælp med sin hær. Ptolemaios 3. drog herefter i krig for sin søster. Dronning Berenike, som var meget bekymret for sin mand, lovede gudinden Afrodite (gudinde for kærlighed, skønhed og begær), at hun ville ofre hende sit hår, hvis blot hendes mand vendte sund og sejrrig hjem. Ptolemaios 3. kunne desværre ikke længere redde sin søster, men han vendte sejrrig og sund tilbage til Egypten. Dronning Berenike indfriede derpå sit løfte og lagde sit hår i et tempel ved Kap Zephyrion nær Alexandria. Allerede dagen efter var håret forsvundet fra templet. Samtidig iagttog hendes hofastronom Konon fra Samos, at mange nye stjerner stod op øst for stjernebilledet Løven og nord for stjernebilledet Jomfruen. Man gik derfor ud fra, at Afrodite havde fundet Berenikes hår så smukt, at hun straks havde sat det på himmelhvælvingen.