Faktaboks
- Latinsk navn
- Pyxis (Pyx)
- Klareste stjerne
- α Pyxidis (α Pyx)
- Relativ lysstyrke
- 3,67 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 42828
- Areal
- 221 deg² (plads: 65 af 88)
- Rektascension
- 8h 26m 43s til 9h 27m 37s
- Deklination
- -37° 17' 31'' til -17° 24' 41''
- Nabostjernebilleder
- Søslangen, Agterstavnen, Sejlet, Luftpumpen
Synlighed
Stjernebilledet Kompasset
Kompasset er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Pyxidis. Langt mere interessant at observere er dog stjernen T Pyxidis, en allerede udbrændt stjerne med en tilsyneladende lysstyrke på op til 15,8 mag, som med regelmæssige mellemrum udløser en tilbagevendende nova (et lysudbrud på overfladen af en hvid dværg forårsaget af en eksplosiv antændelse af brint i et dobbeltstjernesystem). T Pyxidis kredser om sin stadig aktive nabostjerne i så lille en afstand, at den suger gas fra den. Når denne gas rammer den udbrændte stjernes overflade, kommer det med mellemrum til termonukleare eksplosioner. De seneste novaer fandt sted i 1890, 1902, 1920, 1944, 1966 og 2011. På disse tidspunkter kunne man se T Pyxidis på himmelhvælvingen med det blotte øje med en tilsyneladende lysstyrke på op til 6,5 mag.
Historie
Den franske teolog Nicolas-Louis de Lacaille, der viede sit liv til astronomi, geodæsi og matematik, indførte 14 nye stjernebilleder på den sydlige halvkugle. I 1750 drog han af sted på en fireårig rejse til Kap Det Gode Håb for blandt andet at observere stjernebillederne på den sydlige himmel. Undervejs katalogiserede han næsten 10.000 stjerner. Sine nye stjernebilleder opkaldte Nicolas-Louis de Lacaille for det meste efter tekniske apparater. Således opstod stjernebillederne Billedhuggerværkstedet, Kemiske Ovn, Mejslen, Luftpumpen, Staffeliet, Mikroskopet, Nettet, Oktanten, Uret, Kompasset, Taffelbjerget, Kikkerten, Vinkelmåleren og Passeren. Desuden delte han det store antikke stjernebillede Skibet Argo op i de tre stjernebilleder Kølen, Agterstavnen og Sejlet. Hans stjernekatalog over den sydlige himmel udkom i 1763, et år efter hans død, under titlen »Coelum Australe Stelliferum«. Fælles for hans 14 nye stjernebilleder er, at de består af forholdsvis lyssvage stjerner.
De gamle grækere så Kompassets fire klareste stjerner som masten på skibet Argo, men en del af det antikke stjernebillede var det ikke. I oldtiden kendte man dog endnu ikke skibskompasset, da det første magnetkompas først blev brugt af kineserne i 1000-tallet. Nicolas-Louis de Lacaille indførte kompasset første gang i 1756 under det franske navn »la Boussole« og latiniserede det i 1763 til »Pyxis Nautica«. Ligeledes i 1756 delte han skibet Argo op i tre enkelte stjernebilleder, da han fandt det for stort og uoverskueligt; opdelingen blev endeligt fastlagt i 1763 i hans stjernekatalog. Således opstod skibets dele Kølen (Carina), Agterstavnen (Puppis) og Sejlet (Vela).
