Faktaboks
- Latinsk navn
- Ara (Ara)
- Klareste stjerne
- β Arae (β Ara)
- Relativ lysstyrke
- 2,84 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 85258
- Areal
- 237 deg² (plads: 63 af 88)
- Rektascension
- 16h 34m 17s til 18h 10m 41s
- Deklination
- -67° 41' 26'' til -45° 29' 10''
- Nabostjernebilleder
- Skorpionen, Vinkelmåleren, Sydlige Trekant, Paradisfuglen, Påfuglen, Kikkerten, Sydlige Krone
Synlighed
Stjernebilledet Alteret
Alteret er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring sydpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Sydney. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.
Stjernebilledets klareste stjerne er β Arae, som ligger syd for halen af stjernebilledet Skorpionen. Dens lys er omkring 600 år om at nå jorden. Mælkevejen løber gennem stjernebilledet Alteret. Mælkevejen er en selvstændig galakse, der består af milliarder af stjerner. Derfor får stjernebilledet Alteret sin glans fra flere åbne stjernehobe og kuglehobe. Dets mest imponerende kuglehob er NGC 6397, som med lidt held allerede kan observeres med en mellemstor kikkert. Den ligger 8.000 lysår fra jorden og er dermed den næstnærmeste kuglehob efter M4 i stjernebilledet Skorpionen.
Historie og mytologi
Stjernebilledet var allerede kendt af de antikke grækere, og dets stjerner er gennem årtusinder blevet tolket af de mest forskellige folk. Hebræerne så i stjernebilledet Noas alter, som han rejste efter syndfloden, eller Abrahams alter, hvorpå han skulle ofre sin søn Isak. I nogle himmelatlasser nævnes også kentauren Kiron (stjernebilledet Kentauren), der ofrede en ulv (stjernebilledet Ulven) på dette alter. Denne tolkning skyldes, at stjernebillederne Kentauren og Ulven ligger tæt ved alteret: Allerede Aratos beskriver, hvordan kentauren rækker hånden ud mod alteret. Et egentligt sagn herom er dog ikke overleveret.
Den mest kendte mytologi om stjernebilledet Alteret går dog tilbage til grækerne. De troede nemlig, at det var det alter, hvor Zeus og guderne svor at tilintetgøre titanerne. Zeus var søn af titanen Kronos, universets daværende hersker. Kronos blev advaret om, at et af hans børn ville tilintetgøre ham. Derfor slugte han dem. Kun Zeus kunne reddes af sin mor. Mange år senere vendte Zeus tilbage og gav ham et brækmiddel, hvorpå han kastede sine søskende op. Fra da af førte guderne (Zeus og hans søskende) krig mod titanerne i 10 år. Guderne vandt og delte verden mellem sig. Således blev Poseidon hersker over havet, Hades hersker over underverdenen og Zeus hersker over himlen.
