Stjernebilledet Svanen

Svanen (Cygnus)
Svanen · Klareste stjerne: DenebVis stjernebilledet i stjerneregistret

Faktaboks

Latinsk navn
Cygnus (Cyg)
Klareste stjerne
Deneb (α Cyg)
Relativ lysstyrke
1,25 mag
Hipparcos-kataloget
HIP 102098
Areal
804 deg² (plads: 16 af 88)
Rektascension
19h 07m 30s til 22h 03m 03s
Deklination
+27° 43' 57'' til +61° 21' 28''
Nabostjernebilleder
Cepheus, Dragen, Lyren, Ræven, Pegasus, Firbenet

Synlighed

Den nordlige himmelBerlin
Den sydlige himmelSydney
synligdelvist synligikke synligkl. 22 lokal tid, på mindst én dag i måneden

Stjernebilledet Svanen

Svanen er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten. Svanen kaldes også ofte »Nordkorset«. Dets klareste stjerne er α Cygni med det arabiske navn Deneb (hale). Deneb hører til den berømte Sommertrekant, en enkel stjernekonstellation på den nordlige himmel, sammen med Vega, den klareste stjerne i Lyren, og Altair, den klareste stjerne i Ørnen. Om ca. 8.000 år vil Deneb være polarstjerne. I øjeblikket er det Polaris i stjernebilledet Lille Bjørn. Da den står næsten præcis over den geografiske nordpol, bliver den som den eneste stjerne på den nordlige halvkugle altid stående på det samme sted på himlen. På grund af jordaksens slingren vil den dog ikke beholde denne særstilling for evigt. Ved Svanens hals ligger Cygnus X-1. Det var det første objekt, som astronomerne klassificerede som et sort hul. Med omkring 21 solmasser suger det gas fra en ledsagerstjerne.

Mytologi

I græske sagn forvandler gudernes fader Zeus sig blandt andet til en svane for at nærme sig smukke kvinder uden at blive genkendt. Et af sagnene handler om tvillingerne Kastor og Pollux. Deres mor Leda, dronningen af Sparta, faldt en dag for Zeus' charme, der opsøgte hende som svane. Samme nat gik hun dog også i seng med sin mand, kong Tyndareos. Leda fødte fire børn, to af Zeus og dermed udødelige og to af Tyndareos. Pollux var en søn af Zeus, Kastor en søn af Tyndareos. De uadskillelige brødre blev fremragende krigere og oplevede sammen heroiske eventyr. Under en strid med deres fætre døde Kastor, hvorefter Pollux bad Zeus om at måtte dele sin udødelighed med broderen. Fra da af tilbragte de skiftevis deres dage i Hades, underverdenen, og på Olympen, gudernes bjerg. For deres broderkærlighed blev de begge sat på himlen, tæt omslynget for evigt.

En anden overlevering handler om Faethon, søn af solguden Helios. Han havde lånt sin fars solvogn, men på grund af hans overmodige kørsel kom vognen ud af kontrol, og jorden truede med at brænde op. Zeus dræbte ham i sidste øjeblik med et lyn, hvorpå han styrtede ned i floden Eridanus. Faethons ven kong Kyknos var uendelig bedrøvet over det og vandrede fra da af sorgfuldt omkring ved bredden af Eridanus. Guderne fik til sidst medlidenhed og satte Kyknos på himlen i skikkelse af Svanen.