Stjernebilledet Cassiopeia

Stjernebilledet Cassiopeia

Stjernebilledet Cassiopeia er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. Stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.

Stjernebilledets klareste stjerne er α Cassiopeiae, som bærer det arabiske navn Schedar (bryst). De fem klareste stjerner danner tilsammen et uregelmæssigt W. Ved siden af Karlsvognens syv stjerner er det den næstmest markante konstellation på den nordlige himmel. Cassiopeia og Karlsvognen egner sig fremragende til orientering på nattehimlen, for mellem dem står Polarstjernen. Den spiller en helt særlig rolle. På grund af sin placering næsten præcis over den geografiske nordpol står den som den eneste stjerne på den nordlige halvkugle altid på det samme sted på himlen.

Mytologi

Ifølge den græske mytologi var kong Cepheus konge af Etiopien. Han var efterkommer af nymfen Io, som var en af Zeus' elskerinder. Cepheus var gift med den forfængelige Cassiopeia, der overalt pralede med, at hun var endnu smukkere end nereiderne, havguden Nereus' halvtreds døtre. Havguden Poseidon, der var gift med en af nereiderne, sendte derpå havuhyret Ketos til kysten af Cepheus' rige. Cepheus søgte hjælp hos Ammons orakel. Oraklet pålagde ham at lænke sin datter Andromeda til en klippe og ofre hende til uhyret. Kun sådan kunne ødelæggelserne ud for hans kyst standses. I sin fortvivlelse fulgte Cepheus oraklets råd. Andromeda blev dog reddet i sidste øjeblik af helten Perseus. Han krævede derefter Andromedas hånd. Selv om Andromeda allerede var lovet bort til sin onkel Fineus, gav Cepheus sit samtykke. Til sidst kom det ved bryllupsfesten til kamp mellem Perseus og Fineus. Under kampen holdt Perseus Medusas hoved op mod Fineus. Fineus blev på stedet forvandlet til sten.

Cepheus, Cassiopeia, Andromeda, Perseus og uhyret Ketos (Hvalfisken) blev senere sat på himlen som stjernebilleder. Som straf for sin forfængelighed kredser Cassiopeia evigt på sin trone om himmelpolen og hænger til tider med hovedet nedad.