Stjernebilledet Cepheus

Stjernebilledet Cepheus

Stjernebilledet Cepheus er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. Stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.

Dets klareste stjerner danner formen af et hus med spidst tag. Den klareste af dem er α Cephei, som bærer det arabiske navn Alderamin (højre arm). Stjernebilledet forestiller kong Cepheus. I nutidens fremstillinger markerer Alderamin dog ikke længere hans højre arm, men hans højre skulder. Stjernen δ Cephei har givet cepheiderne deres navn. Disse pulserende stjerner bliver desto langsommere lysere og mørkere, jo mere lys de udsender (δ Cephei: 5,4 dage). Med dem måler man afstande helt ud til andre galakser.

Mytologi

Ifølge den græske mytologi var kong Cepheus konge af Etiopien. Han var efterkommer af nymfen Io, som var en af Zeus' elskerinder. Cepheus var gift med den forfængelige Cassiopeia, der overalt pralede med, at hun var endnu smukkere end nereiderne, havguden Nereus' halvtreds døtre. Havguden Poseidon, der var gift med en af nereiderne, sendte derpå havuhyret Ketos til kysten af Cepheus' rige. Cepheus søgte hjælp hos Ammons orakel. Oraklet pålagde ham at lænke sin datter Andromeda til en klippe og ofre hende til uhyret. Kun sådan kunne ødelæggelserne ud for hans kyst standses. I sin fortvivlelse fulgte Cepheus oraklets råd. Andromeda blev dog reddet i sidste øjeblik af helten Perseus. Han krævede derefter Andromedas hånd. Selv om Andromeda allerede var lovet bort til sin onkel Fineus, gav Cepheus sit samtykke. Til sidst kom det ved bryllupsfesten til kamp mellem Perseus og Fineus. Under kampen holdt Perseus Medusas hoved op mod Fineus. Fineus blev på stedet forvandlet til sten.

Cepheus, Cassiopeia, Andromeda, Perseus og uhyret Ketos (Hvalfisken) blev senere sat på himlen som stjernebilleder.