Faktaboks
- Latinsk navn
- Caelum (Cae)
- Klareste stjerne
- α Caeli (α Cae)
- Relativ lysstyrke
- 4,46 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 21770
- Areal
- 125 deg² (plads: 81 af 88)
- Rektascension
- 4h 19m 32s til 5h 05m 01s
- Deklination
- -48° 44' 18'' til -27° 01' 30''
- Nabostjernebilleder
- Haren, Floden, Uret, Guldfisken, Staffeliet, Duen
Synlighed
Stjernebilledet Mejslen
Mejslen er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Caeli, som kun har en tilsyneladende lysstyrke på 4,46 mag. Stjernebilledet ligger mellem Floden (Eridanus) mod vest, Haren mod nord og Duen mod øst.
Historie
Den franske teolog Nicolas-Louis de Lacaille, der viede sit liv til astronomi, geodæsi og matematik, indførte 14 nye stjernebilleder på den sydlige halvkugle. I 1750 drog han af sted på en fireårig rejse til Kap Det Gode Håb for blandt andet at observere stjernebillederne på den sydlige himmel. Undervejs katalogiserede han næsten 10.000 stjerner. Sine nye stjernebilleder opkaldte Nicolas-Louis de Lacaille for det meste efter tekniske apparater. Således opstod stjernebillederne Billedhuggerværkstedet, Kemiske Ovn, Mejslen, Luftpumpen, Staffeliet, Mikroskopet, Nettet, Oktanten, Uret, Kompasset, Taffelbjerget, Kikkerten, Vinkelmåleren og Passeren. Desuden delte han det store antikke stjernebillede Skibet Argo op i de tre stjernebilleder Kølen, Agterstavnen og Sejlet. Hans stjernekatalog over den sydlige himmel udkom i 1763, et år efter hans død, under titlen »Coelum Australe Stelliferum«. Fælles for hans 14 nye stjernebilleder er, at de består af forholdsvis lyssvage stjerner.
Mejslen skulle oprindelig forestille et par krydsede graveringsværktøjer, som Nicolas-Louis de Lacaille opførte under det franske navn »Les Burins«, og som skulle minde om en kobberstikkers værktøj. Senere forsvandt den ene af de to mejsler dog, og stjernebilledets navn blev latiniseret til »Caelum«.
