Stjernebilledet Indianeren

Indianeren (Indus)
Indianeren · Klareste stjerne: α IndiVis stjernebilledet i stjerneregistret

Faktaboks

Latinsk navn
Indus (Ind)
Klareste stjerne
α Indi (α Ind)
Relativ lysstyrke
3,11 mag
Hipparcos-kataloget
HIP 101772
Areal
294 deg² (plads: 49 af 88)
Rektascension
20h 28m 41s til 23h 27m 59s
Deklination
-74° 27' 16'' til -44° 57' 32''
Nabostjernebilleder
Mikroskopet, Skytten, Kikkerten, Påfuglen, Oktanten, Peberfuglen, Tranen

Synlighed

Den nordlige himmelBerlin
Den sydlige himmelSydney
synligdelvist synligikke synligkl. 22 lokal tid, på mindst én dag i måneden

Stjernebilledet Indianeren

Indianeren er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring sydpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Sydney. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten. Dets klareste stjerne er α Indi, som udgør indianerens krop. Stjernen ε Indi er med knap 12 lysår en af solens nærmeste naboer. Den kredses om af to brune dværge og en gaskæmpe, som James Webb-rumteleskopet fotograferede direkte i 2024.

Stjernebilledet Indianeren ligger sydvest for stjernebilledet Tranen og strækker sig helt til stjernebilledet Oktanten, som befinder sig ved himlens sydpol. Stjernebilledet Oktanten er det sydlige modstykke til stjernebilledet Lille Bjørn på den nordlige halvkugle. I dette stjernebillede finder man den sydlige polarstjerne, σ Octantis. På grund af sin nærhed til sydpolen står den som den eneste stjerne på den sydlige himmel altid på det samme sted på himlen.

Historie

Mens stjernebillederne på den nordlige halvkugle allerede har været kendt siden oldtiden og bygger på de mest forskelligartede mytologier, forblev mange stjernebilleder på den sydlige halvkugle længe unavngivne. Først i 1500-tallet tog man sig af dem. Mellem 1595 og 1597 kortlagde de nederlandske søfarere Pieter Dirkszoon Keyser (overstyrmand) og Frederick de Houtman (kaptajnens bror) på en ekspedition den sydlige stjernehimmel på opdrag af Petrus Plancius. Påvirket af oplevelserne på deres rejse til Ostindien navngav de et dusin stjernebilleder: Kamæleonen, Fluen, Flyvefisken, Indianeren, Tranen, Paradisfuglen, Påfuglen, Føniks, Guldfisken, Lille Søslange, Sydlige Trekant og Peberfuglen.

De to nederlandske søfarere sejlede hovedsageligt i Det Indiske Ocean og har formentlig aldrig selv sat fod i Amerika. Det er derfor ikke overraskende, at stjernebilledet ofte også kaldes Inderen. På gamle stjernekort er han afbildet som en indfødt med pile eller spyd i hænderne. Om der var tale om en amerikansk indfødt eller en indbygger i Ostindien, vides ikke med sikkerhed. Forbilledet for stjernebilledet var sandsynligvis de indianere, som den portugisiske søfarer Magellan mødte i Patagonien og Ildlandet i begyndelsen af 1500-tallet.