Stjernebilledet Lille Løve

Stjernebilledet Lille Løve

Stjernebilledet Lille Løve er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten. Dets klareste stjerne er 46 Leonis Minoris, som også bærer navnet Praecipua (anførerinden). Den udgør halen i stjernebilledet Lille Løve.

Stjernebilledet ligger lige over stjernebilledet Løven og under stjernebilledet Store Bjørn i et område med meget lyssvage stjerner. Himmelobservatøren orienterer sig bedst efter stjernekonstellationen »Karlsvognen« i stjernebilledet Store Bjørn eller efter den klareste stjerne i stjernebilledet Løven, stjernen Regulus (lille konge).

Historie

Stjernebilledet blev indført af Johannes Hevelius (1611–1687), astronom og grundlægger af månekartografien, i 1687. Tilsyneladende skulle stjernebilledet blot udfylde et hul på himmelhvælvingen, for der findes ingen sagn eller fortællinger om det. Også dets stjerner blev kun ufuldstændigt navngivet. Johannes Hevelius havde oprindelig ikke givet stjernerne navne. Navnet Praecipua henviste oprindelig formentlig til stjernen 37 Leonis Minoris og blev senere overført til den klareste stjerne. Officielt anerkendt blev navnet dog først i 2017 af Den Internationale Astronomiske Union (IAU). Den engelske astronom Francis Baily (1774 – 1844) indhentede det forsømte og navngav de enkelte stjerner i sit stjernekatalog, der udkom i 1845. Her fik stjernebilledets næstklareste stjerne navnet Beta Leonis Minoris. Den klareste stjerne forblev dog unavngivet. Derfor har stjernebilledet ingen stjerne, der begynder med Alfa. Den klareste stjerne hedder stadig 46 Leonis Minoris. I kinesisk astronomi var den klareste stjerne i stjernebilledet Lille Løve kendt under navnet 勢四 (Shì sì). Det betød omtrent »eunukkens fjerde stjerne«.