Faktaboks
- Latinsk navn
- Scutum (Sct)
- Klareste stjerne
- α Scuti (α Sct)
- Relativ lysstyrke
- 3,81 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 91117
- Areal
- 109 deg² (plads: 84 af 88)
- Rektascension
- 18h 21m 36s til 18h 59m 10s
- Deklination
- -15° 56' 37'' til -3° 50' 01''
- Nabostjernebilleder
- Slangen, Skytten, Ørnen
Synlighed
Stjernebilledet Skjoldet
Skjoldet er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Scuti. Den ligger sydvest for himmelhvælvingens tolvteklareste stjerne, stjernen Altair i stjernebilledet Ørnen.
Stjernebilledet Skjoldet ligger midt i Mælkevejen og rummer mange åbne stjernehobe (en gruppe på flere hundrede stjerner). Den bedst kendte åbne stjernehob i dette stjernebillede er M11, også kaldet Vildandehoben. Med et seks tommers teleskop kan man tydeligt se dens V-formede omrids med den klare ledestjerne i spidsen. Den britiske astronom William Henry Smyth så i 1844 denne formation som en »flok vildænder«. Hoben omfatter omkring 2.900 stjerner og ligger cirka 6.100 lysår borte.
Historie
Stjernebilledet blev indført af Johannes Hevelius (1611–1687), astronom og grundlægger af månekartografien, under navnet »Scutum Sobiescianum« (Sobieskis skjold) i 1684 i det lærde tidsskrift »Acta Eruditorum« i Leipzig. Det skulle minde om kong Jan 3. Sobieski af Polen og hans strategiske bedrifter i polakkernes kamp mod Det Osmanniske Rige foran Wiens porte (slaget ved Kahlenberg, 12. september 1683). Wien blev dengang befriet af kong Jan 3. Sobieski fra en to måneder lang tyrkisk belejring. Det er det eneste tilbageværende stjernebillede med politisk baggrund. Det blev dog kun optaget i afpolitiseret form som et af de 88 stjernebilleder. Derfor er stjernebilledets navn blevet forkortet til »Scutum« (skjold).
