Stjernebilledet Hvalfisken

Stjernebilledet Hvalfisken

Stjernebilledet Hvalfisken er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er β Ceti, som bærer det arabiske navn Deneb Kaitos (uhyrets hale).

Dets mest kendte stjerne er dog ο Ceti (Mira – den vidunderlige). Den sidder ved Hvalfiskens hals og lyser cirka hver ellevte måned (332 dage) næsten lige så klart som Polarstjernen. Mira er en rød kæmpe, som svinger frem og tilbage mellem forskellige lysstyrketrin, fra 2. til 9. størrelsesklasse. Når Mira er i 2. størrelsesklasse, kan den udmærket ses med det blotte øje, mens man fra 7. størrelsesklasse har brug for en kikkert. I 9. størrelsesklasse er den kun synlig med et teleskop.

Mytologi

Ifølge den græske mytologi var kong Cepheus konge af Etiopien. Han var efterkommer af nymfen Io, som var en af Zeus' elskerinder. Cepheus var gift med den forfængelige Cassiopeia, der overalt pralede med, at hun var endnu smukkere end nereiderne, havguden Nereus' halvtreds døtre. Havguden Poseidon, der var gift med en af nereiderne, sendte derpå havuhyret Ketos til kysten af Cepheus' rige. Cepheus søgte hjælp hos Ammons orakel. Oraklet pålagde ham at lænke sin datter Andromeda til en klippe og ofre hende til uhyret. Kun sådan kunne ødelæggelserne ud for hans kyst standses. I sin fortvivlelse fulgte Cepheus oraklets råd. Andromeda blev dog reddet i sidste øjeblik af helten Perseus. Han krævede derefter Andromedas hånd. Selv om Andromeda allerede var lovet bort til sin onkel Fineus, gav Cepheus sit samtykke. Til sidst kom det ved bryllupsfesten til kamp mellem Perseus og Fineus. Under kampen holdt Perseus Medusas hoved op mod Fineus. Fineus blev på stedet forvandlet til sten.

Cepheus, Cassiopeia, Andromeda, Perseus og uhyret Ketos (Hvalfisken) blev senere sat på himlen som stjernebilleder.