Stjernebilledet Kikkerten

Kikkerten (Telescopium)
Kikkerten · Klareste stjerne: α TelescopiiVis stjernebilledet i stjerneregistret

Faktaboks

Latinsk navn
Telescopium (Tel)
Klareste stjerne
α Telescopii (α Tel)
Relativ lysstyrke
3,51 mag
Hipparcos-kataloget
HIP 90422
Areal
252 deg² (plads: 57 af 88)
Rektascension
18h 09m 14s til 20h 29m 50s
Deklination
-56° 59' 02'' til -45° 05' 24''
Nabostjernebilleder
Skytten, Sydlige Krone, Alteret, Påfuglen, Indianeren

Synlighed

Den nordlige himmelBerlin
Den sydlige himmelSydney
synligdelvist synligikke synligkl. 22 lokal tid, på mindst én dag i måneden

Stjernebilledet Kikkerten

Kikkerten er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Telescopii, en blåligt lysende stjerne med omkring 800 gange vores sols lysevne. Da denne stjerne dog ligger 278 lysår (1 lysår er 9,461 billioner kilometer) fra os, er den sværere at se end vores sol i 149,6 mio. km afstand. Kikkerten ligger nord for stjernebilledet Påfuglen og syd for Skytten.

Historie

Den franske teolog Nicolas-Louis de Lacaille, der viede sit liv til astronomi, geodæsi og matematik, indførte 14 nye stjernebilleder på den sydlige halvkugle. I 1750 drog han af sted på en fireårig rejse til Kap Det Gode Håb for blandt andet at observere stjernebillederne på den sydlige himmel. Undervejs katalogiserede han næsten 10.000 stjerner. Sine nye stjernebilleder opkaldte Nicolas-Louis de Lacaille for det meste efter tekniske apparater. Således opstod stjernebillederne Billedhuggerværkstedet, Kemiske Ovn, Mejslen, Luftpumpen, Staffeliet, Mikroskopet, Nettet, Oktanten, Uret, Kompasset, Taffelbjerget, Kikkerten, Vinkelmåleren og Passeren. Desuden delte han det store antikke stjernebillede Skibet Argo op i de tre stjernebilleder Kølen, Agterstavnen og Sejlet. Hans stjernekatalog over den sydlige himmel udkom i 1763, et år efter hans død, under titlen »Coelum Australe Stelliferum«. Fælles for hans 14 nye stjernebilleder er, at de består af forholdsvis lyssvage stjerner.

Teleskopet var en banebrydende opfindelse for astronomerne. Det er derfor ikke overraskende, at Nicolas-Louis de Lacaille viede det sit eget stjernebillede. I det udødeliggjorde han Kepler-kikkerten, som følger en konstruktion, Johannes Kepler beskrev i 1611. Da Nicolas-Louis de Lacaille indførte det, havde stjernebilledet dog yderligere to stjerner af 3. størrelsesklasse, som i dag ikke længere hører til stjernebilledet Kikkerten. β Telescopii hedder i dag η Sagittarii og hører til stjernebilledet Skytten, og γ Telescopii genfindes som G Scorpii i stjernebilledet Skorpionen.