Stjernebilledet Bjørnevogteren

Stjernebilledet Bjørnevogteren

Bjørnevogteren er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Dets klareste stjerne α Bootis bærer det græske navn Arcturus (bjørnevogter). Den er den klareste stjerne på den nordlige himmel og den fjerdeklareste på hele himmelhvælvingen. Nord for Bjørnevogteren, ud mod Dragen, lå tidligere stjernebilledet Murkvadranten (indført af Lalande i 1795). Efter det er quadrantiderne, en meteorsværm i begyndelsen af januar, den dag i dag opkaldt.

Bjørnevogteren kaldes også kvæghyrden eller oksedriveren; allerede det græske navn Boötes betyder »oksedriver«. Også de gamle romere så i de syv stjerner i Karlsvognen i stjernebilledet Store Bjørn syv plovokser og i nabostjernebilledet deres driver. Englænderne ser den dag i dag en plov i Karlsvognen og ved siden af den plovmanden. Ved dette stjernebillede er det dog de gamle grækeres tolkning, der har vundet indpas: De så i de syv stjerner ganske enkelt bjørnens bagparti og i nabostjernebilledet Bjørnevogteren.

Mytologi

Ifølge den græske mytologi forestiller Boötes Ikarios, vindyrkningens grundlægger. Denne viden fik han af ingen ringere end Dionysos, vinens gud. På en af sine vandringer tog Dionysos ind hos Ikarios. Den tilbudte gedemælk afslog han høfligt og lod i stedet Ikarios smage sin egenhændigt dyrkede vin. Da Ikarios var en begavet gartner, besluttede Dionysos at indføre ham i kunsten at dyrke og fremstille vin. Derefter drog Ikarios med sin hund Maira rundt i landet for at gøre drikken kendt blandt folket. Undervejs stødte de på en flok hyrder, som Ikarios velvilligt tilbød noget af sin drik. Hyrderne var ikke vant til alkohol og blev hurtigt berusede og bevidstløse. Deres kammerater troede, at de var blevet forgiftet, dræbte Ikarios og begravede ham under et træ. Hans hund Maira løb klynkende hjem til Erigone, Ikarios' datter, og førte hende til hendes fars grav. I sin fortvivlelse tog Erigone sit eget liv, og også Maira døde af sorg. Et alternativt sagn minder om mytologien om stjernebilledet Store Bjørn. Gudernes fader Zeus gjorde Kallisto gravid, og hun fødte ham sønnen Arkas. Hera, Zeus' jaloux hustru, forvandlede derpå Kallisto til en bjørn. Da Kallisto senere mødte Arkas, der i mellemtiden var vokset op og blevet jæger, forhindrede Zeus i sidste sekund, at Arkas dræbte sin mor i bjørneskikkelse. Kallisto blev sat på himlen som stjernebilledet Store Bjørn, og hendes søn Arkas blev, alt efter mytologi, foreviget som Lille Bjørn eller som Bjørnevogteren.