Faktaboks
- Latinsk navn
- Sculptor (Scl)
- Klareste stjerne
- α Sculptoris (α Scl)
- Relativ lysstyrke
- 4,30 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 4577
- Areal
- 475 deg² (plads: 36 af 88)
- Rektascension
- 23h 06m 43s til 1h 45m 50s
- Deklination
- -39° 22' 21'' til -24° 48' 14''
- Nabostjernebilleder
- Hvalfisken, Vandmanden, Sydlige Fisk, Tranen, Føniks, Kemiske Ovn
Synlighed
Stjernebilledet Billedhuggerværkstedet
Billedhuggerværkstedet er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Sculptoris, som blot har en tilsyneladende lysstyrke på 4,30 mag. Stjernebilledet ligger syd for stjernebillederne Hvalfisken og Vandmanden og rummer den galaktiske sydpol, som vores Mælkevejs rotationsakse går igennem. Fordi man her ser ud af Mælkevejens skive, ser man fjerne galakser særlig godt, for eksempel den klare spiralgalakse NGC 253. Den hører til Sculptorgruppen, en af de nærmeste galaksegrupper uden for Den Lokale Gruppe.
Historie
Den franske teolog Nicolas-Louis de Lacaille, der viede sit liv til astronomi, geodæsi og matematik, indførte 14 nye stjernebilleder på den sydlige halvkugle. I 1750 drog han af sted på en fireårig rejse til Kap Det Gode Håb for blandt andet at observere stjernebillederne på den sydlige himmel. Undervejs katalogiserede han næsten 10.000 stjerner. Sine nye stjernebilleder opkaldte Nicolas-Louis de Lacaille for det meste efter tekniske apparater. Således opstod stjernebillederne Billedhuggerværkstedet, Kemiske Ovn, Mejslen, Luftpumpen, Staffeliet, Mikroskopet, Nettet, Oktanten, Uret, Kompasset, Taffelbjerget, Kikkerten, Vinkelmåleren og Passeren. Desuden delte han det store antikke stjernebillede Skibet Argo op i de tre stjernebilleder Kølen, Agterstavnen og Sejlet. Hans stjernekatalog over den sydlige himmel udkom i 1763, et år efter hans død, under titlen »Coelum Australe Stelliferum«. Fælles for hans 14 nye stjernebilleder er, at de består af forholdsvis lyssvage stjerner.
Da Nicolas-Louis de Lacaille første gang kortlagde Billedhuggerværkstedet i 1751 og 1752, gav han det navnet »L’Atelier du Sculpteur« (billedhuggerværksted). I årenes løb blev denne oprindelige betegnelse dog latiniseret og forkortet. I dag er stjernebilledet kendt under det latinske navn Sculptor (billedhugger). Stjernebilledet skal forestille et marmorhoved i en billedhuggers værksted, som sammen med træhammer og mejsel ligger på en arbejdsplade.
