Faktaboks
- Latinsk navn
- Pavo (Pav)
- Klareste stjerne
- Peacock (α Pav)
- Relativ lysstyrke
- 1,94 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 100751
- Areal
- 378 deg² (plads: 44 af 88)
- Rektascension
- 17h 40m 40s til 21h 32m 44s
- Deklination
- -74° 58' 28'' til -56° 35' 19''
- Nabostjernebilleder
- Kikkerten, Alteret, Paradisfuglen, Oktanten, Indianeren
Synlighed
Stjernebilledet Påfuglen
Påfuglen er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er cirkumpolart omkring sydpolen. Det betyder, at stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Sydney. Stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten. Dets klareste stjerne, α Pavonis, er også kendt som Peacock (påfugl) og udgør med sin imponerende lysstyrke påfuglens strålende øje.
Historie
Mens stjernebillederne på den nordlige halvkugle allerede har været kendt siden oldtiden og bygger på de mest forskelligartede mytologier, forblev mange stjernebilleder på den sydlige halvkugle længe unavngivne. Først i 1500-tallet tog man sig af dem. Mellem 1595 og 1597 kortlagde de nederlandske søfarere Pieter Dirkszoon Keyser (overstyrmand) og Frederick de Houtman (kaptajnens bror) på en ekspedition den sydlige stjernehimmel på opdrag af Petrus Plancius. Påvirket af oplevelserne på deres rejse til Ostindien navngav de et dusin stjernebilleder: Kamæleonen, Fluen, Flyvefisken, Indianeren, Tranen, Paradisfuglen, Påfuglen, Føniks, Guldfisken, Lille Søslange, Sydlige Trekant og Peberfuglen. De eksotiske påfugle i Sydøstasien havde gjort så stort et indtryk på de nederlandske søfarere, at de genkendte dette fabelagtige dyr på nattehimlen. Johann Bayer overtog stjernebilledet i 1603 i sit himmelatlas Uranometria.
Mytologi
Påfuglen er et af de få sydlige stjernebilleder, der kan føres tilbage til en græsk myte. Således står der skrevet, at Zeus havde forelsket sig i Io, datter af flodguden Inachos. For at skjule hende for sin jaloux hustru Hera forvandlede han hende til en hvid ko. Men Hera gennemskuede planen og forlangte koen som gave. For ikke at vække mistanke måtte Zeus efterkomme hendes ønske. Hera gav kæmpen Argos ordre til konstant at bevogte sin mands elskede. Argos havde 100 øjne, hvoraf altid kun to sov. Zeus sendte derefter sin søn Hermes for at befri Io. Hermes fik Argos til at falde i søvn med fløjtespil og huggede hovedet af ham. Io kunne flygte og fik kort tid efter sin menneskeskikkelse tilbage. Som en særlig ære satte Hera Argos' øjne på påfuglens fjerdragt, for i mytologiens verden var påfuglene Heras hellige dyr. Deres majestætiske mønster er stadig i dag et særligt kendetegn for disse dyr.
