Stjernebilledet Dragen

Dragen (Draco)
Dragen · Klareste stjerne: EltaninVis stjernebilledet i stjerneregistret

Faktaboks

Latinsk navn
Draco (Dra)
Klareste stjerne
Eltanin (γ Dra)
Relativ lysstyrke
2,23 mag
Hipparcos-kataloget
HIP 87833
Areal
1.083 deg² (plads: 8 af 88)
Rektascension
9h 22m 28s til 20h 54m 49s
Deklination
+47° 32' 51'' til +86° 27' 56''
Nabostjernebilleder
Lille Bjørn, Giraffen, Store Bjørn, Bjørnevogteren, Herkules, Lyren, Svanen, Cepheus

Synlighed

Den nordlige himmelBerlin
Den sydlige himmelSydney
synligdelvist synligikke synligkl. 22 lokal tid, på mindst én dag i måneden

Stjernebilledet Dragen

Stjernebilledet Dragen er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. Stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten. Dets klareste stjerne er γ Draconis, som bærer det arabiske navn Eltanin (dragehoved).

For ca. 5.000 år siden var α Draconis (Thuban) polarstjerne, fordi den på grund af sin nærhed til nordpolen som den eneste stjerne altid stod på det samme sted på himlen. På grund af jordaksens slingren er α Ursae Minoris (Polaris) i Lille Bjørn i dag Polarstjernen. Med dette stjernebillede er Dragen særlig tæt forbundet: I den græske oldtid skal Lille Bjørn have hørt til Dragen og have forestillet dens vinger.

Mytologi

Herkules var en uægte søn af Zeus og Alkmene, den smukkeste og klogeste kvinde på jorden. Zeus' bedragne hustru Hera ville af jalousi skaffe sig af med ham, hans fætter kong Eurystheus af frygt for sin trone. Da Herkules som voksen nægtede at tjene Eurystheus, lod Hera ham falde i vanvid, og han dræbte sin hustru og sine tre børn. For at opnå tilgivelse tjente han efter råd fra oraklet i Delfi modstræbende kong Eurystheus i tolv år.

Eurystheus stillede ham tolv opgaver, Herkules' tolv arbejder, som han helst så, at Herkules ikke overlevede. Den ellevte var at plukke hesperidernes gyldne æbler. Æblerne, som lovede udødelighed og evig ungdom, var en bryllupsgave fra jordgudinden Gaia til Hera. De blev bevogtet af hesperiderne, døtre af kæmpen Atlas, der bar himlen på sine skuldre, og af dragen Ladon, et grufuldt uhyre med 100 hoveder. Hvordan Herkules fik fat i æblerne, er overleveret i to versioner. I den første overtalte han Atlas til at hente æblerne til ham og overtog til gengæld midlertidigt himlens byrde. Da Ladon kendte Atlas, kunne Atlas uden problemer tage æblerne. Overlykkelig over sin nye frihed ville Atlas nu selv bringe dem til kong Eurystheus. Men Herkules, der kun lod, som om han var indforstået, overtalte ham til lige at overtage byrden en gang til og løb sin vej. I den anden overlevering besejrede Herkules Ladon med sine giftige pile. Hesperiderne var uendelig bedrøvede over hans død, og Hera satte dragen på himlen til minde om ham.