Faktaboks
- Latinsk navn
- Dorado (Dor)
- Klareste stjerne
- α Doradus (α Dor)
- Relativ lysstyrke
- 3,27 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 21281
- Areal
- 179 deg² (plads: 72 af 88)
- Rektascension
- 3h 53m 17s til 6h 35m 45s
- Deklination
- -70° 06' 15'' til -48° 40' 12''
- Nabostjernebilleder
- Mejslen, Uret, Nettet, Lille Søslange, Taffelbjerget, Flyvefisken, Staffeliet
Synlighed
Stjernebilledet Guldfisken
Guldfisken er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring sydpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Sydney. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.
Selvom stjernerne i stjernebilledet Guldfisken er svære at få øje på på himmelhvælvingen, har stjernebilledet med Den Store Magellanske Sky (LMC) en hel del at byde himmelobservatører. Den blev opkaldt efter den portugisiske jordomsejler Ferdinand Magellan, fordi den blev kendt i Europa gennem hans jordomsejling. Der er tale om en selvstændig galakse med mange milliarder stjerner i en afstand af omkring 160.000 lysår, som kan ses med det blotte øje. I den nordøstlige ende af Den Store Magellanske Sky (LMC) ligger den berømte Taranteltåge (NGC 2070), et enormt stjernedannelsesområde, der med sin edderkoppeagtige struktur minder om en tarantel. Taranteltågen er ligeledes synlig med det blotte øje. Den er også kendt under navnet 30 Doradus, fordi man tidligere havde anset tågen for at være en enkelt stjerne. I nærheden af den lyste supernovaen SN 1987A op i februar 1987, den første supernova synlig med det blotte øje siden 1604.
Takket være Den Store Magellanske Sky (LMC) er stjernebilledet Guldfisken let at finde på himmelhvælvingen trods sine lyssvage stjerner. En yderligere hjælp er stjernen Canopus i stjernebilledet Kølen. Den er himlens næstklareste stjerne og ligger nordøst for stjernebilledet Guldfisken.
Historie
Stjernebilledet optræder første gang i 1598 på Petrus Plancius' himmelglobus under det spanske navn Dorado. Oversat betyder Dorado egentlig »guldmakrel« (Coryphaena hippurus), en spisefisk i tropiske og subtropiske farvande. Petrus Plancius kendte denne fisk og stjernekonstellationen fra optegnelser fra de to hollandske søfarere Pieter Dirkszoon Keyser og Frederick de Houtman. I 1603 optog den tyske astronom Johannes Bayer stjernebilledet under navnet Dorado i sit himmelatlas. Johannes Kepler kaldte det i 1627 Xiphias (sværdfisk) i De Rudolfinske Tavler. Dette navn brugte senere også Halley og Hevelius samt Johann Elert Bode i dennes Uranographia (1801). På tysk har navnet Schwertfisch (sværdfisk) holdt sig, internationalt gælder Dorado. Den ofte sete oversættelse »guldfisk« er misvisende, for der menes guldmakrellen.
