Stjernebilledet Nordlige Krone

Nordlige Krone (Corona Borealis)
Nordlige Krone · Klareste stjerne: AlpheccaVis stjernebilledet i stjerneregistret

Faktaboks

Latinsk navn
Corona Borealis (CrB)
Klareste stjerne
Alphecca (α CrB)
Relativ lysstyrke
2,22 mag
Hipparcos-kataloget
HIP 76267
Areal
179 deg² (plads: 73 af 88)
Rektascension
15h 16m 04s til 16h 25m 07s
Deklination
+25° 32' 17'' til +39° 42' 42''
Nabostjernebilleder
Herkules, Bjørnevogteren, Slangen

Synlighed

Den nordlige himmelBerlin
Den sydlige himmelSydney
synligdelvist synligikke synligkl. 22 lokal tid, på mindst én dag i måneden

Stjernebilledet Nordlige Krone

Nordlige Krone er et lille, men meget markant stjernebillede på den nordlige halvkugle. Dets klareste stjerne bærer det arabiske navn Alphecca (»den brudte«, hvormed menes den afbrudte ring af stjerner). Den karakteristiske halvcirkel af syv stjerner er let at finde ud fra Bjørnevogteren: Bjørnevogterens klareste stjerne, den orange Arcturus, er den klareste stjerne på den nordlige himmel. Omtrent to håndsbredder længere til venstre på himmelhvælvingen ligger Nordlige Krone.

Historie

Stjernekonstellationen er gennem århundrederne blevet tolket meget forskelligt. En medarbejder hos Johann Bayer (tysk astronom i 1600-tallet) så således Kristi tornekrone i den, og en benediktinermunk ærkebiskoppen af Salzburgs krone. Perserne og araberne så derimod en tiggers skål eller en knust tallerken, kineserne en pengekæde, aboriginerne en boomerang, og en brasiliansk indianerstamme mente at kunne se et bæltedyr.

Mytologi

Ariadne var datter af kong Minos af Kreta. Hendes halvbror Minotauros, halvt menneske, halvt tyr, var kommet til verden efter hendes mors affære med en tyr og var efter fødslen blevet spærret inde af Minos i en labyrint under paladset. Labyrinten var anlagt sådan, at ingen, der gik ind i den, nogensinde kunne finde ud igen. Hvert niende år måtte Athen som tribut til det mægtige Kreta sende syv jomfruer og syv ynglinge, som Minos ofrede til Minotauros. Theseus, den athenske tronarving, meldte sig frivilligt som offer for at dræbe Minotauros. Da Theseus nåede Kreta, forelskede Ariadne sig straks hovedkulds i ham. Hun tilbød at hjælpe ham og skaffede ham et garnnøgle. Theseus bandt enden af tråden fast ved labyrintens indgang, dræbte Minotauros og fandt ved hjælp af tråden faktisk ud igen. Ariadne, som dermed havde bedraget sin far, sejlede bort med Theseus. Men da de nåede den græske ø Naxos, blev hun forladt af Theseus. Da hun sad der helt alene, fik guden Dionysos (bl.a. gud for vin, glæde og frugtbarhed) øje på hende. Han forelskede sig straks i den smukke Ariadne og giftede sig med hende på stedet. Ved brylluppet bar Ariadne en helt særlig krone. Den var fremstillet af Hefaistos, ildens gud, og besat med ædelsten fra Indien. Efter vielsen kastede guden Dionysos af glæde kronen op på himlen, hvor dens juveler forvandlede sig til funklende stjerner.