Faktaboks
- Latinsk navn
- Pictor (Pic)
- Klareste stjerne
- α Pictoris (α Pic)
- Relativ lysstyrke
- 3,27 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 32607
- Areal
- 247 deg² (plads: 59 af 88)
- Rektascension
- 4h 32m 52s til 6h 52m 03s
- Deklination
- -64° 09' 07'' til -42° 47' 47''
- Nabostjernebilleder
- Duen, Mejslen, Guldfisken, Flyvefisken, Kølen, Agterstavnen
Synlighed
Stjernebilledet Staffeliet
Staffeliet er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring sydpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Sydney. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.
Stjernebilledet ligger vest for stjernen Canopus, hovedstjernen i stjernebilledet Kølen. Stjernen Canopus er nattehimlens næstklareste stjerne. Moderne rumsonder bruger den på grund af dens lysstyrke som orienteringsstjerne. Den står langt fra ekliptika, solens tilsyneladende bane, og kommer derfor aldrig i nærheden af solen.
Stjernebilledets klareste stjerne er α Pictoris. Større betydning tillægges dog stjernen β Pictoris. Rumfotos, bl.a. taget af Hubble-rumteleskopet, viser, at den er omgivet af gas- og støvskyer og er et fødested for nye planeter. Inde i skyerne er der allerede fundet to planeter. Processerne omkring β Pictoris kan sammenlignes med dannelsen af vores solsystem for 4,5 milliarder år siden.
Historie
Den franske teolog Nicolas-Louis de Lacaille, der viede sit liv til astronomi, geodæsi og matematik, indførte 14 nye stjernebilleder på den sydlige halvkugle. I 1750 drog han af sted på en fireårig rejse til Kap Det Gode Håb for blandt andet at observere stjernebillederne på den sydlige himmel. Undervejs katalogiserede han næsten 10.000 stjerner. Sine nye stjernebilleder opkaldte Nicolas-Louis de Lacaille for det meste efter tekniske apparater. Således opstod stjernebillederne Billedhuggerværkstedet, Kemiske Ovn, Mejslen, Luftpumpen, Staffeliet, Mikroskopet, Nettet, Oktanten, Uret, Kompasset, Taffelbjerget, Kikkerten, Vinkelmåleren og Passeren. Desuden delte han det store antikke stjernebillede Skibet Argo op i de tre stjernebilleder Kølen, Agterstavnen og Sejlet. Hans stjernekatalog over den sydlige himmel udkom i 1763, et år efter hans død, under titlen »Coelum Australe Stelliferum«. Fælles for hans 14 nye stjernebilleder er, at de består af forholdsvis lyssvage stjerner.
Stjernebilledet Staffeliets oprindelige navn var »Equuleus Pictorius« (malerens staffeli). Det forestiller stadig i dag en malers staffeli med farvepalet. Stjernebilledets navn blev dog senere forkortet til »Pictor«.
