Faktaboks
- Latinsk navn
- Ursa Major (UMa)
- Klareste stjerne
- Alioth (ε UMa)
- Relativ lysstyrke
- 1,76 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 62956
- Areal
- 1.280 deg² (plads: 3 af 88)
- Rektascension
- 8h 08m 31s til 14h 29m 00s
- Deklination
- +28° 18' 14'' til +73° 08' 18''
- Nabostjernebilleder
- Dragen, Giraffen, Lossen, Lille Løve, Løven, Berenikes Lokker, Jagthundene, Bjørnevogteren
Synlighed
Stjernebilledet Store Bjørn
Store Bjørn er et stjernebillede på den nordlige halvkugle og himlens tredjestørste. Det er delvis cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.
Bjørnens flanke og hale dannes af Karlsvognens syv stjerner. I USA er disse stjerner også kendt som Big Dipper (den store øse) og i England som Plough (ploven). Karlsvognen er ikke et selvstændigt stjernebillede, men blandt astronomer blot en del af Store Bjørn.
Stjernen α Ursae Majoris bærer det arabiske navn Dubhe (bjørn). Dens nabostjerne β Ursae Majoris bærer det arabiske navn Merak (flanke). Sammen danner de den forreste del af Karlsvognen. De har en helt særlig betydning: Ved hjælp af dem kan man nemt finde Polarstjernen (den klareste stjerne i stjernebilledet Lille Bjørn) og dermed den nordlige himmelpol. Forlænger man den tænkte forbindelseslinje mellem de to stjerner fem gange, kommer man næsten direkte til Polarstjernen. På denne tænkte hjælpelinje ligger der ingen andre klare stjerner.
Mytologi
Kallisto var en nymfe i følget hos gudinden Artemis, jagtens gudinde. Ifølge et græsk sagn forvandlede Zeus sig en dag til Artemis for at komme tættere på Kallisto. Kallisto anede ingen uråd, indtil Zeus viste sit sande ansigt og tvang hende til at føje ham. Kallisto blev gravid og blev forvist fra følget, fordi hun havde brudt sit kyskhedsløfte over for Artemis. Men for Kallisto, der var blevet efterladt alene med sin skam, skulle det blive endnu værre. Da hun fødte sin søn Arkas, kunne Hera, Zeus' bedragne hustru, ikke længere holde sin jalousi tilbage. Hun kastede Kallisto til jorden og forvandlede hende til en hunbjørn. I femten år strejfede Kallisto i en hunbjørns skikkelse rundt i skoven, indtil hun en dag mødte sin søn Arkas. Hun genkendte sin søn og ville nærme sig ham. Men Arkas, der intet anede, forsøgte at dræbe bjørnen. Før det kunne gå endnu værre, greb Zeus ind og sendte en hvirvelvind, der bar mor og søn op på himlen. Der udødeliggjorde han Kallisto i stjernebilledet Store Bjørn. Nogle genfortællinger ser hendes søn Arkas i Lille Bjørn, de antikke stjernesagn derimod i Bjørnevogteren.
