Faktaboks
- Latinsk navn
- Hydra (Hya)
- Klareste stjerne
- Alphard (α Hya)
- Relativ lysstyrke
- 1,98 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 46390
- Areal
- 1.303 deg² (plads: 1 af 88)
- Rektascension
- 8h 10m 56s til 15h 02m 31s
- Deklination
- -35° 41' 46'' til +6° 37' 49''
- Nabostjernebilleder
- Bægeret, Sekstanten, Løven, Krebsen, Lille Hund, Enhjørningen, Agterstavnen, Kompasset, Luftpumpen, Kentauren, Ulven, Vægten, Jomfruen, Ravnen
Synlighed
Stjernebilledet Søslangen
Stjernebilledet Søslangen er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er det største og længste af alle 88 stjernebilleder og snor sig over en fjerdedel af himlen. Dets klareste stjerne er α Hydrae med det arabiske navn Alphard (den ensomme), for i dens nærhed står ingen anden klar stjerne.
Trods sin størrelse er Søslangen temmelig uanselig. Dens hoved, der består af fem stjerner, finder man dog ret let ved at forlænge linjen mellem Castor og Pollux i stjernebilledet Tvillingerne.
Mytologi
Stjernebilledet er knyttet til to sagn. Det mest kendte handler om uhyret Hydra, en slange med ni hoveder, hvoraf det midterste var udødeligt. Da Hydra spredte død og ødelæggelse, blev Herkules sendt ud for at dræbe den. Men for hvert hoved, der blev hugget af, voksede der to nye frem. Desuden sendte Hera, Zeus' hustru, en kæmpekrebs for at skaffe sig af med sin mands uægte afkom. Herkules trådte krebsen ihjel, og Hera satte den på himlen (stjernebilledet Krebsen). Til sidst besejrede Herkules Hydra med hjælp fra sin vognstyrer Iolaos, der forseglede hver stump med ild. Det udødelige hoved begravede Herkules under en klippe. Sine pile dyppede han i Hydras giftige blod; de skulle senere komme ham til nytte. På himmelhvælvingen blev Hydra kun udødeliggjort med sit udødelige hoved.
Det andet sagn handler om en ravn, en søslange og et bæger. Ravnen var Apollons fugl, en søn af gudernes fader Zeus. Da Apollon ville bringe sin far et offer, sendte han ravnen ud med et forgyldt bæger for at hente frisk vand fra en kilde. Undervejs fik ravnen øje på et figentræ med endnu umodne frugter. Skønt den skulle skynde sig, kunne den ikke modstå fristelsen og ventede i flere dage, til figenerne var modne. Mæt og på udkig efter en undskyldning greb den en søslange og påstod over for Apollon, at slangen havde spærret den vejen til kilden. Apollon gennemskuede løgnen og tog som straf dens evne til at drikke i den tid, hvor figenerne modnes. Derefter satte han ravn, søslange og bæger på himlen.
