Stjernebilledet Sydlige Krone

Stjernebilledet Sydlige Krone

Sydlige Krone er et lille og meget uanseligt stjernebillede på den sydlige halvkugle. Stjernebilledets klareste stjerne bærer navnet Alfecca Meridiana. En del af navnet er sandsynligvis af gammelarabisk oprindelse og betyder omtrent »den brudte«, en brudt ring af stjerner.

Stjernebilledet ligger lige syd for stjernebilledet Skytten, i nærheden af den såkaldte »Teapot«. I den engelsktalende verden kaldes de klareste stjerner i stjernebilledet Skytten også Tepotten, fordi de faktisk danner denne form. Under Tepotten er stjernebilledet Sydlige Krone let at genkende.

Mytologi

Der er ikke overleveret noget selvstændigt antikt sagn om Sydlige Krone; først senere forbandt man det med Dionysos og hans mor Semele. Semele var datter af kong Kadmos af Theben. Gudernes fader Zeus ville for enhver pris indlede en affære med hende og iklædte sig derfor en dødeligs skikkelse. Da hans hustru Hera fik det at vide, forvandlede hun sig til en af Semeles naboer og sådde tvivl om hendes elskede. Semele var på det tidspunkt gravid i sjette måned, og efter samtalen med naboen forlangte hun, at hendes elskede skulle vise hende sin sande skikkelse. Men da Zeus nægtede, forviste hun ham fra sin seng. Rasende over det viste han sig i hele sin guddommelige storhed. Semele blev ramt af et lyn, styrtede til jorden og brændte op. Det ufødte barn blev syet ind i Zeus' lår indtil fødslen. Barnet var Dionysos (bl.a. gud for vin, glæde, frugtbarhed og vanvid). Han kaldes også »den to gange fødte«. Da Zeus efter tre måneder åbnede sit lår igen, fandt hans »anden fødsel« sted, som også grundlagde hans guddommelighed og udødelighed. I løbet af sit liv trodsede han underverdenens rædsler for at redde sin mors sjæl. Guderne gik til sidst med til at forløse hans mors sjæl og satte hende på himmelhvælvingen som en myrtekrans. Hendes krans blev til stjernebilledet Sydlige Krone. Guden Dionysos forbindes også ofte med myrtebusken, en stedsegrøn busk fra Middelhavsområdet. Hans tilhængere bar altid myrtekranse på hovedet, og som tak for redningen af sin mors sjæl efterlod han myrter i Hades.

Guden Dionysos var gift med Ariadne, datter af kong Minos af Kreta. Ved deres bryllup bar Ariadne en helt særlig krone. Den var fremstillet af Hefaistos, ildens gud, og besat med ædelsten fra Indien. Efter vielsen kastede guden Dionysos af glæde kronen op på himlen, hvor dens juveler forvandlede sig til funklende stjerner og dannede stjernebilledet Nordlige Krone.