Faktaboks
- Latinsk navn
- Lupus (Lup)
- Klareste stjerne
- α Lupi (α Lup)
- Relativ lysstyrke
- 2,30 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 71860
- Areal
- 334 deg² (plads: 46 af 88)
- Rektascension
- 14h 17m 48s til 16h 08m 37s
- Deklination
- -55° 34' 48'' til -29° 50' 16''
- Nabostjernebilleder
- Vægten, Søslangen, Kentauren, Passeren, Vinkelmåleren, Skorpionen
Synlighed
Stjernebilledet Ulven
Ulven er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Lupi. Over for den står dets næstklareste stjerne, β Lupi. β Lupi er en varm, blåhvid stjerne med omkring ni solmasser. I en fjern fremtid, når brinten i kernen slipper op, vil den svulme op til en rød superkæmpe. Så får ulven, som kentauren tilsyneladende spidder med et spyd, en rød pote.
Historie og mytologi
Stjernebilledet Ulven har været kendt af menneskene allerede siden oldtiden. Gennem årtusinderne forbandt de mest forskellige folk de mest forskelligartede historier og mytologier med stjernebilledet. Således kendte araberne stjernebilledet som en løvinde eller en leopard, syrerne i Eufratdalen som Zibu (dødens dyr), grækerne som Therion (vildt dyr) og romerne som Bestia (bæstet). Desuden blev stjernebilledet i oldtiden ofte forbundet med stjernebilledet Kentauren. Kentauren skulle have lagt et offerdyr, som han havde spiddet på en lanse, på alteret (stjernebilledet Alteret). Der findes dog ingen antik mytologi om dette, og derfor har myten ikke kunnet holde sig gennem tiden. Senest da den franske astronom Nicolas-Louis de Lacaille (1713–1762) placerede stjernebilledet Vinkelmåleren mellem stjernebilledet Kentauren og stjernebilledet Alteret, forsvandt myten endegyldigt.
For babylonierne (i det nuværende Irak) var stjernebilledet derimod kendt som Ur-Idim (gal hund). Fra skrifter fra omkring 2000 f.Kr. er der overleveret trylleformularer, som skulle beskytte mod bid fra en Ur-Idim. Ur-Idims bid skulle udløse en sygdom med dødelig udgang, som efter al sandsynlighed var hundegalskab.
I 1603, i renæssancen, blev stjernebilledet endegyldigt defineret som Ulven af den tyske astronom Johannes Bayer i hans himmelatlas Uranometria. Han tegnede ulven for første gang i dens nuværende form. Bayer tegnede dog mange figurer bagfra i stedet for forfra, så ældre stjernebeskrivelser som »højre hånd« eller »venstre fod« ikke længere passede til hans billeder.
