Stjernebilledet Ulven

Ulven (Lupus)
Ulven · Klareste stjerne: α LupiVis stjernebilledet i stjerneregistret

Faktaboks

Latinsk navn
Lupus (Lup)
Klareste stjerne
α Lupi (α Lup)
Relativ lysstyrke
2,30 mag
Hipparcos-kataloget
HIP 71860
Areal
334 deg² (plads: 46 af 88)
Rektascension
14h 17m 48s til 16h 08m 37s
Deklination
-55° 34' 48'' til -29° 50' 16''
Nabostjernebilleder
Vægten, Søslangen, Kentauren, Passeren, Vinkelmåleren, Skorpionen

Synlighed

Den nordlige himmelBerlin
Den sydlige himmelSydney
synligdelvist synligikke synligkl. 22 lokal tid, på mindst én dag i måneden

Stjernebilledet Ulven

Ulven er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Lupi. Over for den står dets næstklareste stjerne, β Lupi. β Lupi er en varm, blåhvid stjerne med omkring ni solmasser. I en fjern fremtid, når brinten i kernen slipper op, vil den svulme op til en rød superkæmpe. Så får ulven, som kentauren tilsyneladende spidder med et spyd, en rød pote.

Historie og mytologi

Stjernebilledet Ulven har været kendt af menneskene allerede siden oldtiden. Gennem årtusinderne forbandt de mest forskellige folk de mest forskelligartede historier og mytologier med stjernebilledet. Således kendte araberne stjernebilledet som en løvinde eller en leopard, syrerne i Eufratdalen som Zibu (dødens dyr), grækerne som Therion (vildt dyr) og romerne som Bestia (bæstet). Desuden blev stjernebilledet i oldtiden ofte forbundet med stjernebilledet Kentauren. Kentauren skulle have lagt et offerdyr, som han havde spiddet på en lanse, på alteret (stjernebilledet Alteret). Der findes dog ingen antik mytologi om dette, og derfor har myten ikke kunnet holde sig gennem tiden. Senest da den franske astronom Nicolas-Louis de Lacaille (1713–1762) placerede stjernebilledet Vinkelmåleren mellem stjernebilledet Kentauren og stjernebilledet Alteret, forsvandt myten endegyldigt.

For babylonierne (i det nuværende Irak) var stjernebilledet derimod kendt som Ur-Idim (gal hund). Fra skrifter fra omkring 2000 f.Kr. er der overleveret trylleformularer, som skulle beskytte mod bid fra en Ur-Idim. Ur-Idims bid skulle udløse en sygdom med dødelig udgang, som efter al sandsynlighed var hundegalskab.

I 1603, i renæssancen, blev stjernebilledet endegyldigt defineret som Ulven af den tyske astronom Johannes Bayer i hans himmelatlas Uranometria. Han tegnede ulven for første gang i dens nuværende form. Bayer tegnede dog mange figurer bagfra i stedet for forfra, så ældre stjernebeskrivelser som »højre hånd« eller »venstre fod« ikke længere passede til hans billeder.