Faktaboks
- Latinsk navn
- Reticulum (Ret)
- Klareste stjerne
- α Reticuli (α Ret)
- Relativ lysstyrke
- 3,32 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 19780
- Areal
- 114 deg² (plads: 82 af 88)
- Rektascension
- 3h 13m 27s til 4h 37m 06s
- Deklination
- -67° 14' 53'' til -52° 44' 49''
- Nabostjernebilleder
- Uret, Lille Søslange, Guldfisken
Synlighed
Stjernebilledet Nettet
Nettet er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring sydpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Sydney. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.
Det er let at finde, da det ligger omtrent midt mellem de klare stjerner Canopus og Achernar, hovedstjernerne i stjernebillederne Kølen og Floden. Desuden ligger det nær Den Store Magellanske Sky. Det drejer sig om en dværggalakse i omkring 160.000 lysårs afstand med mange milliarder stjerner.
Historie
Den franske teolog Nicolas-Louis de Lacaille, der viede sit liv til astronomi, geodæsi og matematik, indførte 14 nye stjernebilleder på den sydlige halvkugle. I 1750 drog han af sted på en fireårig rejse til Kap Det Gode Håb for blandt andet at observere stjernebillederne på den sydlige himmel. Undervejs katalogiserede han næsten 10.000 stjerner. Sine nye stjernebilleder opkaldte Nicolas-Louis de Lacaille for det meste efter tekniske apparater. Således opstod stjernebillederne Billedhuggerværkstedet, Kemiske Ovn, Mejslen, Luftpumpen, Staffeliet, Mikroskopet, Nettet, Oktanten, Uret, Kompasset, Taffelbjerget, Kikkerten, Vinkelmåleren og Passeren. Desuden delte han det store antikke stjernebillede Skibet Argo op i de tre stjernebilleder Kølen, Agterstavnen og Sejlet. Hans stjernekatalog over den sydlige himmel udkom i 1763, et år efter hans død, under titlen »Coelum Australe Stelliferum«. Fælles for hans 14 nye stjernebilleder er, at de består af forholdsvis lyssvage stjerner.
Stjernebilledet blev opfundet af den tyske astronom Isaac Habrecht II, som i 1621 afbildede det på en himmelglobus. Selv offentliggjorde han dog først stjernebilledet i 1628 i sin bog »Planiglobium coeleste et terrestre«. I mellemtiden blev stjernebilledet kendt gennem den tyske astronom Jacob Bartsch, som i 1624 offentliggjorde det under navnet »Rhombus« (rombe) i sine stjernekort. I 1752 omdøbte Nicolas-Louis de Lacaille dog stjernebilledet til »Reticulum Rhomboidalis« (rombenet). Med rombenettet mente han det indgraverede net i okularet på en kikkert, som man tidligere brugte til at opmåle stjernepositioner.
