Faktaboks
- Latinsk navn
- Camelopardalis (Cam)
- Klareste stjerne
- β Camelopardalis (β Cam)
- Relativ lysstyrke
- 4,02 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 23522
- Areal
- 757 deg² (plads: 18 af 88)
- Rektascension
- 3h 15m 36s til 14h 27m 08s
- Deklination
- +52° 39' 56'' til +86° 05' 51''
- Nabostjernebilleder
- Lille Bjørn, Cepheus, Cassiopeia, Perseus, Kusken, Lossen, Store Bjørn, Dragen
Synlighed
Stjernebilledet Giraffen
Giraffen er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. Stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.
Stjernebilledet ligger mellem de markante stjernebilleder Store Bjørn, Kusken og Cassiopeia og Polarstjernen i stjernebilledet Lille Bjørn, netop dér, hvor nattehimlen synes at være tom. Kun under optimale forhold er det overhovedet muligt for den opmærksomme iagttager at opdage nogle få stjerner med det blotte øje på dette sted.
Dets klareste stjerne er β Camelopardalis, som kun har en tilsyneladende lysstyrke på 4,02 mag. Allerede med et lille teleskop kan man dog se, at β Camelopardalis er en såkaldt optisk dobbeltstjerne. En gullig hovedstjerne i omkring 840 lysårs afstand og en hvidt lysende ledsager står kun tilsyneladende tæt på hinanden.
Historie
Den nederlandske teolog, astronom og kartograf Petrus Plancius udformede i 1612 en himmelglobus, som viste nogle nye stjernebilleder uden lysstærke stjerner.
Jacob Bartsch, der overtog stjernebilledet i 1624, så i Giraffen den kamel, som Rebekka red på til sin senere ægtemand Isak, Abrahams næstfødte søn (1 Mos 24). I oldtiden anså man giraffen for en blanding af kamel (kamelhoved) og leopard (leopardpletter). Derfor bærer den den dag i dag det latinske navn Camelopardalis.
