Faktaboks
- Latinsk navn
- Grus (Gru)
- Klareste stjerne
- Alnair (α Gru)
- Relativ lysstyrke
- 1,74 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 109268
- Areal
- 366 deg² (plads: 45 af 88)
- Rektascension
- 21h 27m 43s til 23h 27m 04s
- Deklination
- -56° 23' 27'' til -36° 18' 46''
- Nabostjernebilleder
- Sydlige Fisk, Mikroskopet, Indianeren, Peberfuglen, Føniks, Billedhuggerværkstedet
Synlighed
Stjernebilledet Tranen
Tranen er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne bærer det arabiske navn Alnair (den klare fra fiskehalen). Den forestiller en af tranens vinger. Navnet på den klareste stjerne skyldes, at stjernen indtil begyndelsen af 1600-tallet hørte til stjernebilledet Sydlige Fisk.
Historie
Mens stjernebillederne på den nordlige halvkugle allerede har været kendt siden oldtiden og bygger på de mest forskelligartede mytologier, forblev mange stjernebilleder på den sydlige halvkugle længe unavngivne. Først i 1500-tallet tog man sig af dem. Mellem 1595 og 1597 kortlagde de nederlandske søfarere Pieter Dirkszoon Keyser (overstyrmand) og Frederick de Houtman (kaptajnens bror) på en ekspedition den sydlige stjernehimmel på opdrag af Petrus Plancius. Påvirket af oplevelserne på deres rejse til Ostindien navngav de et dusin stjernebilleder: Kamæleonen, Fluen, Flyvefisken, Indianeren, Tranen, Paradisfuglen, Påfuglen, Føniks, Guldfisken, Lille Søslange, Sydlige Trekant og Peberfuglen.
I oldtiden blev Tranens stjerner dog endnu regnet til stjernebilledet Sydlige Fisk og først i 1598 taget op igen af Petrus Plancius på hans himmelglobus som »Krane Grus« (hollandsk og latin for trane). Petrus Plancius kendte denne fugl og stjernekonstellationen fra optegnelser fra de to nederlandske søfarere Pieter Dirkszoon Keyser og Frederick de Houtman. I 1603 optog den tyske astronom Johannes Bayer stjernebilledet som Tranen i sit himmelatlas »Uranometria«. Det senere opdukkende navn »Phoenicopterus« (flamingo), som formentlig også går tilbage til Plancius, vandt ikke indpas.
