Stjernebilledet Jagthundene

Stjernebilledet Jagthundene

Stjernebilledet Jagthundene er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Dets klareste stjerne Cor Caroli (α CVn) forestiller den sydlige hunds hoved. Dets næstklareste stjerne β CVn danner derimod den nordlige hunds hoved. De to hunde hedder Asterion (græsk for »lille stjerne«) og Chara (græsk for »glæde«). Litteraturen er dog ikke enig om, hvilket navn der hører til hvilken hund. Samtidig tilskrives begge navne stjernen β CVn. Stjernebilledet Jagthundene ligger syd for Karlsvognens vognstang. Jagthundene snapper således efter bjørnens bagben.

Spiralgalaksen M 51 (NGC 5194), også kendt som Malstrømsgalaksen, er let at finde allerede med en kikkert. Det var den første galakse, hvor man opdagede en spiralform. Spiralgalaksen ligger under halen på stjernebilledet Store Bjørn. Den hører dog til stjernebilledet Jagthundene og regnes blandt de smukkeste på den nordlige himmel.

Historie

Stjernen Cor Caroli (Karls hjerte) er opkaldt efter Karl 1. (konge af England, Skotland og Irland) og Karl 2. Ved forsøget på at regere uden parlamentet udløste Karl 1. i 1642 den engelske borgerkrig, som i 1649 endte med hans henrettelse og den midlertidige afskaffelse af monarkiet. I 1660 lykkedes det hans søn Karl 2. at blive genindsat som konge. Den klareste stjerne i stjernebilledet Jagthundene skal have lyst særlig klart den 29. maj 1660, da Karl 2. vendte tilbage til London for at genindføre monarkiet. Karl 2. regerede i sine sidste år uden parlamentet. Karl 2. efterlod sig ingen legitime efterkommere, men derimod et større antal illegitime børn. Næsten alle disse blev officielt anerkendt af ham og adlet. De havde dog intet krav på tronen. Hans nok mest kendte efterkommere i vor tid er Diana, prinsesse af Wales, og dronning Camilla. Da Karl 2. ikke efterlod sig nogen tronarving, blev han efterfulgt af sin bror Jakob 2. Denne var den sidste katolske konge af England og blev afsat i 1688 som følge af Den Glorværdige Revolution.

Det kræver megen fantasi at se to hunde i en linje mellem to klarere stjerner. Faktisk skyldes dette stjernebillede en tidlig oversættelsesfejl. Den antikke astronom Ptolemæus havde oprindelig betegnet nogle af disse stjerner som Bjørnevogterens »Kollorobon« (græsk for »kølle«). Da en arabisk oversætter ikke kendte dette ord, blev det uden videre til »Kullab« (krog). En anden oversætter, der ikke kunne identificere ordet »Kullab«, oversatte det med »Kilab« (hunde). Således blev Bjørnevogterens kølle til stjernebilledet Jagthundene.