Faktaboks
- Latinsk navn
- Circinus (Cir)
- Klareste stjerne
- α Circini (α Cir)
- Relativ lysstyrke
- 3,18 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 71908
- Areal
- 93 deg² (plads: 85 af 88)
- Rektascension
- 13h 38m 43s til 15h 30m 22s
- Deklination
- -70° 37' 28'' til -55° 26' 11''
- Nabostjernebilleder
- Ulven, Kentauren, Fluen, Paradisfuglen, Sydlige Trekant, Vinkelmåleren
Synlighed
Stjernebilledet Passeren
Passeren er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring sydpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Sydney. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.
Det er himlens fjerdemindste stjernebillede og ligger mellem forhovene på stjernebilledet Kentauren og stjernebilledet Sydlige Trekant. Nærheden til de klare stjerner α Centauri og β Centauri får stjernebilledet Passeren til at virke endnu mere uanseligt. Til gengæld er de to stjerner også en god hjælp, når man skal finde stjernebilledet. I Passeren ligger Circinusgalaksen, omkring 13 millioner lysår borte og en af de nærmeste aktive galakser. Fordi den ligger bag Mælkevejens bånd, blev den først opdaget i 1977.
Historie
Den franske teolog Nicolas-Louis de Lacaille, der viede sit liv til astronomi, geodæsi og matematik, indførte 14 nye stjernebilleder på den sydlige halvkugle. I 1750 drog han af sted på en fireårig rejse til Kap Det Gode Håb for blandt andet at observere stjernebillederne på den sydlige himmel. Undervejs katalogiserede han næsten 10.000 stjerner. Sine nye stjernebilleder opkaldte Nicolas-Louis de Lacaille for det meste efter tekniske apparater. Således opstod stjernebillederne Billedhuggerværkstedet, Kemiske Ovn, Mejslen, Luftpumpen, Staffeliet, Mikroskopet, Nettet, Oktanten, Uret, Kompasset, Taffelbjerget, Kikkerten, Vinkelmåleren og Passeren. Desuden delte han det store antikke stjernebillede Skibet Argo op i de tre stjernebilleder Kølen, Agterstavnen og Sejlet. Hans stjernekatalog over den sydlige himmel udkom i 1763, et år efter hans død, under titlen »Coelum Australe Stelliferum«. Fælles for hans 14 nye stjernebilleder er, at de består af forholdsvis lyssvage stjerner.
Allerede i middelalderen var passeren højt værdsat inden for geometrien, planlægningsarbejdet og den kosmiske orden. Også for fortidens søfart var den et vigtigt hjælpemiddel, for med den bestemte man positionen på åbent hav. Passeren blev udødeliggjort på himmelhvælvingen i let åbnet form.
