Stjernebilledet Andromeda

Stjernebilledet Andromeda

Stjernebilledet Andromeda er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.

Stjernebilledets klareste stjerne er α Andromedae, som bærer navnet Sirrah eller Alpheratz. Begge navne stammer fra det arabiske udtryk Al Surrat al Faras (hestens navle). Navnet skyldes, at stjernen på ældre stjernekort blev regnet til stjernebilledet Pegasus.

Stjernebilledets mest berømte objekt er Andromedatågen (M 31). Andromedatågen er en selvstændig galakse. Dens lys har været omkring 2,5 millioner år undervejs til os. Andromedatågen er et af de fjerneste objekter, der stadig kan ses med det blotte øje. Den galakse, som jorden befinder sig i, er Mælkevejen.

Mytologi

Ifølge den græske mytologi var kong Cepheus konge af Etiopien. Han var efterkommer af nymfen Io, som var en af Zeus' elskerinder. Cepheus var gift med den forfængelige Cassiopeia, der overalt pralede med, at hun var endnu smukkere end nereiderne, havguden Nereus' halvtreds døtre. Havguden Poseidon, der var gift med en af nereiderne, sendte derpå havuhyret Ketos til kysten af Cepheus' rige. Cepheus søgte hjælp hos Ammons orakel. Oraklet pålagde ham at lænke sin datter Andromeda til en klippe og ofre hende til uhyret. Kun sådan kunne ødelæggelserne ud for hans kyst standses. I sin fortvivlelse fulgte Cepheus oraklets råd. Andromeda blev dog reddet i sidste øjeblik af helten Perseus. Han krævede derefter Andromedas hånd. Selv om Andromeda allerede var lovet bort til sin onkel Fineus, gav Cepheus sit samtykke. Til sidst kom det ved bryllupsfesten til kamp mellem Perseus og Fineus. Under kampen holdt Perseus Medusas hoved op mod Fineus. Fineus blev på stedet forvandlet til sten.

Cepheus, Cassiopeia, Andromeda, Perseus og uhyret Ketos (Hvalfisken) blev senere sat på himlen som stjernebilleder.