
Faktaboks
- Latinsk navn
- Canis Major (CMa)
- Klareste stjerne
- Sirius (α CMa)
- Relativ lysstyrke
- -1,44 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 32349
- Areal
- 380 deg² (plads: 43 af 88)
- Rektascension
- 6h 11m 36s til 7h 27m 54s
- Deklination
- -33° 15' 02'' til -11° 01' 49''
- Nabostjernebilleder
- Enhjørningen, Haren, Duen, Agterstavnen
Synlighed
Stjernebilledet Store Hund
Stjernebilledet Store Hund er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets bryst krones af himlens klareste stjerne, α Canis Majoris, på græsk Sirius (den brændende). Klarere på himlen fremstår kun solen, månen og nogle planeter.
Store Hund er let at finde: De tre klare stjerner i Orions bælte peger i sydøstlig retning direkte mod Sirius.
Mytologi
Store Hund har siden oldtiden haft en særlig, om end forskellig betydning. Egypterne dyrkede Sirius som gudinden Sopdet (græsk Sothis), der smeltede sammen med Isis. En hund så de efter vor nuværende viden ikke i disse stjerner; først grækerne og romerne gjorde dem til Store Hund. Sopdet varslede i juli med Sirius' opgang Nilens årlige oversvømmelse og dermed afslutningen på en lang tørke. For grækerne indvarslede Sirius' opgang derimod den store sommerhede, hvor landet tørrede ud. Romerne kaldte årets hedeste dage for »hundedage« efter Hundestjernen. I dag går Sirius på grund af jordaksens præcession på vores breddegrader først op i morgengryet i slutningen af august; på aftenhimlen ses den især i vintermånederne.
Store Hund optræder også i andre græske sagn, for eksempel i det kendte om Zeus og Europa. Zeus var blevet forelsket i Europa, datter af kong Agenor af Fønikien. Han antog skikkelse af en tyr med en vidunderlig hvid pels og skinnende horn og blandede sig med hendes fars hjord. Henrykt smykkede Europa tyren med blomster og satte sig endda op på dens ryg. Zeus løb ud i havet og svømmede med hende til Kreta. Først dér åbenbarede han sin sande skikkelse for den forskræmte Europa og overøste hende med utallige gaver, deriblandt den uendeligt hurtige og udødelige hund Lailaps. Europa lod den gå i arv til sin søn, som gav den videre til jægerinden Prokris. Da hendes ægtemand Kefalos ved et uheld dræbte hende under en jagt, overgik Lailaps til ham. Kefalos tog den med til Theben, hvor en grådig ræv, som ingen kunne fange, huserede. Således jagede hunden, som intet undslap, ræven, som ikke kunne fanges, og ræven undslap den igen og igen i sidste sekund. Til sidst forbarmede Zeus sig, forvandlede begge dyr til sten og satte Lailaps på himlen som stjernebilledet Store Hund.
