Stjernebilledet Slangen

Stjernebilledet Slangen

Slangen ligger på både den nordlige og den sydlige halvkugle og kan ses overalt fra. Dets klareste stjerne hedder Unukalhai (arabisk: slangens hals). Som det eneste stjernebillede er det todelt: Hovedet (mod vest) og halen (mod øst) adskilles af Slangeholderen. Sammen med Slangeholderen har det siden oldtiden dannet en enhed og hører til de ældste stjernebilleder. Da IAU i 1930 fastlagde stjernebilledgrænserne, forblev det trods delingen ét stjernebillede. I Slangens hale ligger Ørnetågen M16 med »skabelsens søjler«, som Hubble-teleskopet gjorde berømte i 1995.

Mytologi

Grækerne så i Slangeholderen Asklepios, lægekunstens gud. Hans forældre var Apollon, bl.a. gud for helbredelse, sædelighed og musik, og Koronis, et barnebarn af krigsguden Ares. Koronis, Apollons elskede, elskede dog den dødelige Ischys og var Apollon utro med ham, selv om hun allerede var gravid med Apollons barn. Apollon fik det at vide og sørgede for, at de begge blev dræbt. Apollon selv (ifølge en anden overlevering Hermes) reddede i sidste øjeblik barnet fra ligbålet ved at skære det ud af moderens liv og overgav det til Kiron, der opfostrede Asklepios som sin egen søn og lærte ham at helbrede og jage. En dag viste en slange ham en særlig lægeurt: På Kreta var kongens søn druknet i en honningkrukke. Da en slange krøb hen mod liget, dræbte Asklepios den med en stav. Så kom en anden slange frem med lægeurter og vakte den døde slange til live med dem. Asklepios lagde urterne på den døde, og også kongesønnen vågnede. Senere skulle han også have vakt helten Theseus' søn til live, som var død ved et fald fra sin vogn. For hver genopstandelse voksede utilfredsheden hos Hades, underverdenens gud, som frygtede, at strømmen af sjæle skulle tørre ud. Han beklagede sig til sin bror Zeus, som fældede Asklepios med et lyn. I vrede over dette dræbte Apollon de tre kykloper, der smedede Zeus' lyn. For at formilde ham gjorde Zeus Asklepios udødelig og satte ham sammen med slangen på himmelhvælvingen. Slangen står for hans lægekunst; på grund af sine årlige hudskifter og sin tilsyneladende genfødsel er den stadig i dag lægekunstens symbol.