
Faktaboks
- Latinsk navn
- Crater (Crt)
- Klareste stjerne
- δ Crateris (δ Crt)
- Relativ lysstyrke
- 3,56 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 55282
- Areal
- 282 deg² (plads: 53 af 88)
- Rektascension
- 10h 51m 06s til 11h 56m 24s
- Deklination
- -25° 11' 45'' til -6° 39' 44''
- Nabostjernebilleder
- Løven, Sekstanten, Søslangen, Ravnen, Jomfruen
Synlighed
Stjernebilledet Bægeret
Stjernebilledet Bægeret er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er den orange kæmpestjerne δ Crateris. Ved siden af den står α Crateris, som bærer det arabiske navn Alkes (bæger). Stjernebilledet er desværre meget uanseligt. Lettest finder man det ved at orientere sig efter den klareste stjerne i Løven (Regulus). Stjernebilledet Bægeret ligger sydøst for den.
Mytologi
Bægeret møder vi i to sagn. Det første sagn handler om en ravn, en søslange og et bæger.
Ravnen var guden Apollons fugl, en søn af gudernes fader Zeus. En dag forberedte Apollon sig på at bringe sin far et offer. Han sendte sin ravn ud for at hente frisk vand fra en kilde. Ravnen greb et forgyldt bæger og fløj af sted. Undervejs fik den øje på et figentræ, hvis frugter dog endnu ikke var helt modne. Skønt Apollon havde pålagt den at skynde sig, kunne den ikke modstå fristelsen og ventede der i flere dage, til figenerne var modne. Mæt og på udkig efter en undskyldning greb den en søslange og fløj med den tilbage til Apollon. Den forklarede Apollon, at søslangen havde spærret vejen til kilden. Apollon gennemskuede dog løgnen. Som straf tog han dens evne til at drikke i den tid, hvor figenerne modnes. Derefter satte han ravnen, søslangen og bægeret på himlen. Dér har ravnen siden forgæves forsøgt at nå det fyldte bæger. For ravnen var pladsen på himmelhvælvingen altså ingen ære, men en gabestok. Siden da siges det, at ravnenes hæse skræppen skyldes deres store tørst.
Det andet sagn om stjernebilledet Bægeret handler om kong Demofon af Elaious. For at beskytte sin by mod en farsot lod han hvert år en adelsmands datter ofre. Lodtrækning afgjorde, hvem den ulykkelige skulle være. Kun hans egne døtre var undtaget. Det mishagede adelen, og da adelsmanden Mastusios krævede, at lodtrækningen skulle foregå på lige vilkår, ofrede Demofon Mastusios' datter. Mastusios svor bitter hævn og dræbte kongens døtre. Deres blod serverede han for kongen blandet med vin i et bæger. Da kongen opdagede det, lod han Mastusios henrette. Bægeret blev sat på himlen for at minde om, at ingen får gavn af en ond gerning.
