Faktaboks
- Latinsk navn
- Triangulum Australe (TrA)
- Klareste stjerne
- Atria (α TrA)
- Relativ lysstyrke
- 1,91 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 82273
- Areal
- 110 deg² (plads: 83 af 88)
- Rektascension
- 14h 56m 01s til 17h 13m 53s
- Deklination
- -70° 30' 42'' til -60° 15' 52''
- Nabostjernebilleder
- Vinkelmåleren, Passeren, Paradisfuglen, Alteret
Synlighed
Stjernebilledet Sydlige Trekant
Sydlige Trekant er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Trianguli Australis, også kaldet Atria, et kunstord dannet af den latinske betegnelse »Alpha Trianguli Australis«. På samme måde opstod navnene på den næst- og tredjeklareste stjerne: Beta Trianguli Australis kaldes også Betria, Gamma Trianguli Australis Gatria.
Sydlige Trekant er væsentligt lysstærkere, men lidt mindre end sin nordlige modpart, stjernebilledet Trekanten. Atria, Betria og Gatria danner en ligebenet trekant. Som stjerner af 2. og 3. størrelsesklasse er de lette at se med det blotte øje. Stjernebilledet findes lettest ved hjælp af Rigil Kentaurus, den klareste stjerne i Kentauren og himlens tredjeklareste stjerne: Øst for den ligger Sydlige Trekant.
Historie
Mens stjernebillederne på den nordlige halvkugle allerede har været kendt siden oldtiden og bygger på de mest forskelligartede mytologier, forblev mange stjernebilleder på den sydlige halvkugle længe unavngivne. Først i 1500-tallet tog man sig af dem. Mellem 1595 og 1597 kortlagde de nederlandske søfarere Pieter Dirkszoon Keyser (overstyrmand) og Frederick de Houtman (kaptajnens bror) på en ekspedition den sydlige stjernehimmel på opdrag af Petrus Plancius. Påvirket af oplevelserne på deres rejse til Ostindien navngav de et dusin stjernebilleder: Kamæleonen, Fluen, Flyvefisken, Indianeren, Tranen, Paradisfuglen, Påfuglen, Føniks, Guldfisken, Lille Søslange, Sydlige Trekant og Peberfuglen. Om en markant trekant berettede den italienske søfarer Amerigo Vespucci første gang i 1503, men dengang blev den ikke optaget i noget stjerneatlas. Næsten et århundrede senere skitserede Keyser og de Houtman den for første gang, da de udforskede de ostindiske øer. Den nederlandske astronom Petrus Plancius havde allerede i 1589 tegnet en trekant ind på en himmelglobus, men på det forkerte sted. Efter de to søfareres observationer overtog han i 1598 stjernebilledet i rettet form på sin stjerneglobus, men valgte andre stjerner til det end de. I 1603 optog den tyske astronom Johannes Bayer for første gang stjernebilledet med dets nuværende navn »Triangulum Australe« i sit himmelatlas »Uranometria«. Senere omdøbte den franske astronom Nicolas-Louis de Lacaille (1713–1762) det for en kort tid til »Libella« (pasvægt; en forløber for vaterpasset), men denne betegnelse kunne ikke vinde indpas.
