Faktaboks
- Latinsk navn
- Phoenix (Phe)
- Klareste stjerne
- Ankaa (α Phe)
- Relativ lysstyrke
- 2,39 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 2081
- Areal
- 469 deg² (plads: 37 af 88)
- Rektascension
- 23h 26m 46s til 2h 25m 03s
- Deklination
- -57° 50' 54'' til -39° 18' 14''
- Nabostjernebilleder
- Billedhuggerværkstedet, Tranen, Peberfuglen, Lille Søslange, Floden, Kemiske Ovn
Synlighed
Stjernebilledet Føniks
Føniks er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Phoenicis, også kendt under navnet Ankaa (føniks). Fuld af stolthed bærer Føniks sin klareste stjerne på sit hoved.
I denne del af nattehimlen er det et af fem stjernebilleder, der er opkaldt efter fugle. I nærheden lyser også Påfuglen, Tranen, Peberfuglen og Paradisfuglen. Under det snor stjernebilledet Floden (Eridanus) sig, et særligt langstrakt stjernebillede på den sydlige himmel. Dets klareste stjerne, Achernar, ligger sydøst for Føniks.
Historie
Mens stjernebillederne på den nordlige halvkugle allerede har været kendt siden oldtiden og bygger på de mest forskelligartede mytologier, forblev mange stjernebilleder på den sydlige halvkugle længe unavngivne. Først i 1500-tallet tog man sig af dem. Mellem 1595 og 1597 kortlagde de nederlandske søfarere Pieter Dirkszoon Keyser (overstyrmand) og Frederick de Houtman (kaptajnens bror) på en ekspedition den sydlige stjernehimmel på opdrag af Petrus Plancius. Påvirket af oplevelserne på deres rejse til Ostindien navngav de et dusin stjernebilleder: Kamæleonen, Fluen, Flyvefisken, Indianeren, Tranen, Paradisfuglen, Påfuglen, Føniks, Guldfisken, Lille Søslange, Sydlige Trekant og Peberfuglen.
Mytologi
Føniksfuglen var allerede kendt på de gamle egypteres tid, selv om den endnu ikke var udødeliggjort på himlen. Ifølge mytologien skulle den have været til stede ved verdens skabelse. Den blev anset for solguden Ras sjæl. I skikkelse af en hejre skulle den være dukket op med nogle hundrede års mellemrum.
Senere, på grækernes og romernes tid, var den kendt som »fugl Føniks, der rejser sig af asken«. Ifølge Ovids Metamorfoser levede en føniks i fem århundreder. Den levede udelukkende af røgelse og balsam. Når den var nået til enden af sit liv, byggede den sig en rede, hvor den døde og genopstod som en lille fugl.
Føniks står stadig i dag for genopstandelse i ny glans samt for genfødsel og udødelighed.
