Faktaboks
- Latinsk navn
- Lacerta (Lac)
- Klareste stjerne
- α Lacertae (α Lac)
- Relativ lysstyrke
- 3,76 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 111169
- Areal
- 201 deg² (plads: 68 af 88)
- Rektascension
- 21h 57m 30s til 22h 57m 52s
- Deklination
- +35° 09' 56'' til +56° 55' 05''
- Nabostjernebilleder
- Cepheus, Svanen, Pegasus, Andromeda, Cassiopeia
Synlighed
Stjernebilledet Firbenet
Firbenet er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. En del af stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten. Dets klareste stjerne, α Lacertae, danner sammen med stjernerne β Lacertae og 4 Lacertae firbenets hoved.
Den klareste stjerne i stjernebilledet Firbenet, α Lacertae, ligger nordøst for den klareste stjerne i stjernebilledet Svanen, stjernen Deneb. Stjernebilledet Svanen kaldes også ofte »Nordkorset«. Dets fem klareste stjerner danner et kors. Den klareste af disse stjerner symboliserer svanens hale. Den er et godt udgangspunkt, når man vil finde stjernebilledet Firbenet. Firbenet blev berømt takket være BL Lacertae: Cuno Hoffmeister anså i 1929 objektet for at være en variabel stjerne. I virkeligheden er det den aktive kerne i en galakse omkring 900 millioner lysår borte, og i dag er en hel klasse af den slags objekter opkaldt efter den.
Historie
Stjernebilledet Firbenet består af forholdsvis lyssvage stjerner. De har ingen særlige navne, og der findes heller ingen sagn om denne del af himmelhvælvingen. Stjernebilledet Firbenet blev første gang indført af Johannes Hevelius (astronom og grundlægger af månekartografien) i 1690 i hans stjerneatlas »Firmamentum Sobiescianum«. Hevelius gav det også navnet »Stellio« efter hardunen (stellagamen), en firbenart. Dette andet navn vandt dog ikke indpas.
Andre forslag til et navn for stjernebilledet vandt heller ikke indpas. Således ville den franske astronom Augustin Royer allerede i 1679 kalde stjernebilledet »Sceptrum (Sceptret)« eller »Retfærdighedens hånd« til ære for den daværende konge, Ludvig 14. Stjernebilledet skulle symbolisere Justitias hånd med det franske scepter.
I 1787 forsøgte den tyske astronom Johann Elert Bode at rejse et minde over den kort forinden afdøde prøjsiske konge Frederik den Store. Han kaldte stjernebilledet »Honores Friderici (Frederiks ære)«. Men også hans forslag slog fejl. I dag kendes stjernebilledet kun som Firbenet.
