Stjernebilledet Kusken

Stjernebilledet Kusken

Stjernebilledet Kusken er et stjernebillede på den nordlige halvkugle. Det er delvis cirkumpolart omkring nordpolen. Det betyder, at nogle af stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Berlin. Dets klareste stjerne, α Aurigae eller Capella (latin for lille ged), er den sjetteklareste stjerne på himmelhvælvingen. Kusken har omtrent form som en papirdrage. Ved stjernebilledets sydligste hjørne ligger Elnath (β Tau), som på ældre stjernekort regnes til Kusken, men efter en justering af stjernebilledgrænserne foretaget af Den Internationale Astronomiske Union (IAU) hører til Tyren. Gådefuld er ε Aurigae: Hvert 27. år bliver den i næsten to år tydeligt mørkere, senest fra 2009 til 2011. Den skjules da af en kæmpemæssig støvskive, hvori en ledsagerstjerne er gemt.

Mytologi

Der knytter sig flere mytologier til Kusken. Ifølge den mest kendte drejer det sig om Erichthonios, en konge af Athen. Han voksede op hos gudinden Athene, som blandt andet lærte ham at tæmme heste. Som det første menneske gjorde han solguden Helios kunsten efter og spændte fire heste for sin vogn. Det skaffede ham Zeus' beundring og en plads på himmelhvælvingen.

En anden legende handler om kong Oinomaos, en hesteelsker, som ikke kunne bære tanken om, at hans ældste datter Hippodameia skulle gifte sig. Derfor udfordrede han enhver af hendes bejlere til et vognkapløb på liv og død. Hans vognstyrer Myrtilos, en søn af guden Hermes, lod sig imidlertid bestikke af bejleren Pelops og saboterede kongens vognhjul. Alle de andre bejlere havde kongen allerede dræbt i tidligere kapløb. På de sidste meter løsnede hjulene sig, og han blev slæbt til døde. Pelops ville have Hippodameia for sig selv og vidste, at Myrtilos var hemmeligt forelsket i hende. Derfor kastede han ham i havet, hvor han druknede. Hermes satte derefter sin søn på himmelhvælvingen som Kusken.

Ifølge en tredje legende blev Kronos, Zeus' far, advaret af jordgudinden Gaia om, at en af hans efterkommere ville fratage ham magten. Derfor slugte han alle sine børn lige efter fødslen. Det lykkedes dog hans hustru Rhea at skjule ét af dem for ham: Zeus, som på Kreta blev opfostret med mælk af nymfen Amaltheia i skikkelse af en ged. Geden på Kuskens arm blev tidligere regnet for et selvstændigt stjernebillede. Som tak for dens mælk satte Zeus senere geden på himlen; dens stjerne er Capella. Hvorfor netop Kusken bærer den, fortæller intet sagn.