Stjernebilledet Sekstanten

Stjernebilledet Sekstanten

Sekstanten er et stjernebillede på den nordlige og den sydlige halvkugle. Dets klareste stjerne er α Sextantis, som dog kun kan ses med det blotte øje under en mørk himmel. Stjernebilledet findes lettest på himmelhvælvingen ved hjælp af stjernen Regulus. Stjernen Regulus er den klareste stjerne i stjernebilledet Løven. Syd for stjernen Regulus ligger den klareste stjerne i stjernebilledet Sekstanten, α Sextantis.

Historie

Johannes Hevelius (1611–1687) var en astronom fra Danzig, som dengang hørte til Kongeriget Polen, og grundlæggeren af månekartografien. Stjernebilledet Sekstanten skabte han først i 1687, kort før sin død, til sit stjerneatlas »Firmamentum Sobiescianum«. Dermed udødeliggjorde han sit yndlingsinstrument til opmåling af stjernepositionerne. Selvom teleskopet allerede var opfundet, holdt Johannes Hevelius indtil sin død fast ved at udforske himmelhvælvingen med det blotte øje. En sekstant er et pejleinstrument. Med den kan man måle vinkelafstande på op til 60 grader, altså præcis en sjettedel (lat.: sextans) af en hel cirkel. Til opmåling og kortlægning af månen brugte Hevelius dog også et teleskop. Hans stjerneatlas udkom først efter hans død. Hans anden hustru, Elisabeth Koopmann, som i hans levetid havde forsket sammen med Johannes Hevelius, færdiggjorde hans værk og udgav det i 1690. De stjernebilleder, som Johannes Hevelius indførte, ligger alle i områder med temmelig lyssvage stjerner. Det drejer sig om stjernebillederne Firbenet, Ræven, Jagthundene, Lille Løve, Lossen, Skjoldet og Sekstanten. Hans hustru Elisabeth Koopmann var en af de første kvinder, hvis indsats inden for astronomien blev anerkendt. Hun regnes stadig i dag for månediagrammernes mor.