Stjernebilledet Slangeholderen

Stjernebilledet Slangeholderen

Slangeholderen er et stjernebillede på den nordlige og sydlige halvkugle og kan observeres overalt i verden. Dets klareste stjerne bærer det arabiske navn Rasalhague (slangetæmmerens hoved). Stjernebilledet Slangeholderen ligger på ekliptika og ville derfor egentlig udgøre det trettende af de i dag kendte tolv stjernetegn. Siden babylonierne har der dog kun været tolv: De inddelte ekliptika i lige store afsnit på hver 30 grader, svarende til de tolv måneder. Ekliptika beskriver solens tilsyneladende bane i løbet af et år. Undervejs gennemløber solen alle dyrekredsens stjernebilleder. Fra den 29. november til den 17. december står solen i stjernebilledet Slangeholderen. I denne periode kan stjernebilledet ikke observeres, da det står på daghimlen. Her står også Barnards stjerne, en rød dværg omkring 6 lysår borte, som bevæger sig hurtigere hen over himlen end nogen anden kendt stjerne. I 1604 lyste Keplers supernova op her, den sidste stjerneeksplosion i Mælkevejen, der er observeret med det blotte øje.

Mytologi

Grækerne så i Slangeholderen Asklepios, lægekunstens gud. Hans forældre var Apollon, bl.a. gud for helbredelse, sædelighed og musik, og Koronis, et barnebarn af krigsguden Ares. Koronis, Apollons elskede, elskede dog den dødelige Ischys og var Apollon utro med ham, selv om hun allerede var gravid med Apollons barn. Apollon fik det at vide og sørgede for, at de begge blev dræbt. Apollon selv (ifølge en anden overlevering Hermes) reddede i sidste øjeblik barnet fra ligbålet ved at skære det ud af moderens liv og overgav det til Kiron, der opfostrede Asklepios som sin egen søn og lærte ham at helbrede og jage. En dag viste en slange ham en særlig lægeurt: På Kreta var kongens søn druknet i en honningkrukke. Da en slange krøb hen mod liget, dræbte Asklepios den med en stav. Så kom en anden slange frem med lægeurter og vakte den døde slange til live med dem. Asklepios lagde urterne på den døde, og også kongesønnen vågnede. Senere skulle han også have vakt helten Theseus' søn til live, som var død ved et fald fra sin vogn. For hver genopstandelse voksede utilfredsheden hos Hades, underverdenens gud, som frygtede, at strømmen af sjæle skulle tørre ud. Han beklagede sig til sin bror Zeus, som fældede Asklepios med et lyn. I vrede over dette dræbte Apollon de tre kykloper, der smedede Zeus' lyn. For at formilde ham gjorde Zeus Asklepios udødelig og satte ham sammen med slangen på himmelhvælvingen. Slangen står for hans lægekunst; på grund af sine årlige hudskifter og sin tilsyneladende genfødsel er den stadig i dag lægekunstens symbol.