Stjernebilledet Sydkorset

Stjernebilledet Sydkorset

Stjernebilledet Sydkorset er hjertestykket på den sydlige halvkugle: det mindste af alle stjernebilleder, men det mest kendte og mest beundrede på den sydlige himmel. Dets fire klareste stjerner α Crucis (Acrux), β Crucis (Becrux), γ Crucis (Gacrux) og δ Crucis (Decrux) danner et kors, der er synligt med det blotte øje. Det egner sig bedst til at finde den sydlige himmelpol: Forlænger man linjen fra γ Crucis til α Crucis cirka fire og en halv gang, ender man næsten præcis ved himlens sydpol.

Stjernebilledet ligger i Mælkevejen, i et område med mange klare stjerner, og har en hel del at byde observatører. α Crucis og β Crucis indtager plads 13 og 19 på listen over de klareste stjerner. Nær den safirblå β Crucis, også kaldet Mimosa, står tilsyneladende en blodrød kulstofstjerne, som i virkeligheden er meget længere væk. Længere mod øst mellem α Crucis og β Crucis ligger den berømte Kulsæk, en mørk sky af gas og støv i en afstand af over 500 lysår. Den virker som et hul i den klart strålende Mælkevej. Ikke langt fra β Crucis ligger desuden en vidunderlig åben stjernehob, »Smykkeskrinet« NGC 4755. I en kikkert byder den på et pragtfuldt syn af omkring 50 klare stjerner, blandt dem blå superkæmper og som særligt højdepunkt en glødende rød kæmpe i midten.

Historie

På grund af jordaksens præcession stod Sydkorset i oldtiden længere mod nord på himlen og kunne i det sydlige Middelhavsområde ses lige over den sydlige horisont helt frem til den tidlige middelalder. I dag ser man det kun i sin helhed syd for omkring 25 graders nordlig bredde. Præcessionen opstår, fordi solen og månen trækker i den afplattede, roterende jord; i løbet af omkring 25.800 år beskriver jordaksen derved én gang en kegle. Da Kristus blev korsfæstet, stod Sydkorset sandsynligvis ved horisonten. Ifølge gamle optegnelser var det i Alexandria kendt som »Thronus Caesaris« til ære for kejser Augustus (63 f.Kr. – 14 e.Kr.).

Selvom denne stjernekonstellation har været kendt i årtusinder, fik den aldrig sit eget stjernebillede. Grækerne så den som Kentaurens bagben. Først i 1500-tallet så europæiske søfolk et kors i den, symbolet på deres tro, og brugte den som vejviser til den sydlige himmelpol. Ifølge gamle optegnelser blev stjernebilledet første gang afbildet i slutningen af 1500-tallet på en himmelglobus af Petrus Plancius (astronom, teolog og kartograf, 1552–1622). Sydkorset pryder flagene for Australien, Brasilien, New Zealand, Papua Ny Guinea og Samoa.