Faktaboks
- Latinsk navn
- Apus (Aps)
- Klareste stjerne
- α Apodis (α Aps)
- Relativ lysstyrke
- 3,83 mag
- Hipparcos-kataloget
- HIP 72370
- Areal
- 206 deg² (plads: 67 af 88)
- Rektascension
- 13h 49m 51s til 18h 27m 28s
- Deklination
- -83° 07' 12'' til -67° 28' 48''
- Nabostjernebilleder
- Sydlige Trekant, Passeren, Fluen, Kamæleonen, Oktanten, Påfuglen, Alteret
Synlighed
Stjernebilledet Paradisfuglen
Paradisfuglen er et stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er cirkumpolart omkring sydpolen. Det betyder, at stjernebilledets stjerner står så tæt på himmelpolen, at de aldrig går ned set fra Sydney. Stjernebilledet står der derfor hele året over horisonten.
Stjernebilledet er lyssvagt og ikke let at finde på stjernehimlen. Stjernebilledet ligger mellem himlens sydpol og stjernebilledet Sydlige Trekant. Paradisfuglens hovedstjerner står kun omkring 13° fra polen. Dets klareste stjerne, α Apodis, forestiller paradisfuglens halefjer.
Historie
Mens stjernebillederne på den nordlige halvkugle allerede har været kendt siden oldtiden og bygger på de mest forskelligartede mytologier, forblev mange stjernebilleder på den sydlige halvkugle længe unavngivne. Først i 1500-tallet tog man sig af dem. Mellem 1595 og 1597 kortlagde de nederlandske søfarere Pieter Dirkszoon Keyser (overstyrmand) og Frederick de Houtman (kaptajnens bror) på en ekspedition den sydlige stjernehimmel på opdrag af Petrus Plancius. Påvirket af oplevelserne på deres rejse til Ostindien navngav de et dusin stjernebilleder: Kamæleonen, Fluen, Flyvefisken, Indianeren, Tranen, Paradisfuglen, Påfuglen, Føniks, Guldfisken, Lille Søslange, Sydlige Trekant og Peberfuglen.
Paradisfuglen kan søfarerne have mødt i de tropiske regnskove på Ny Guinea, på Molukkerne (indonesisk øgruppe) eller i det tropiske nordlige Australien. Hannerne hos paradisfuglene har en farvestrålende, skinnende fjerdragt og overordentlig lange halefjer, som de bruger til at tiltrække hunnernes opmærksomhed. For europæerne var disse fjer længe kun kendt som pynt på eksklusive damehatte. Navnet Apus (genitiv Apodis) kommer af græsk ápous (»fodløs«), for paradisfuglenes skind kom til Europa uden fødder. Johann Bayer optog stjernebilledet i 1603 under navnet »Apis Indica« i sit himmelatlas. Han overtog navnet fra Petrus Plancius' globus fra 1598. »Apis« (bi) var dér formentlig en trykfejl for »Avis« (fugl); ment var »den indiske fugl«. I dag har stjernebilledets oprindelige betegnelse som Paradisfuglen dog vundet indpas.
